Khader.dk - en must-read bog.

I dag blev jeg færdig med at læse khader.dk. Det har taget noget tid, fordi der ikke har været så meget tid til at læse på det seneste. Alligevel har det været nemt at holde ved, for hold da helt fast, hvor har han meget at sige omkring en masse og hvor er jeg blevet flyttet med. Og nej, hvor har jeg nydt det.

Læseoplevelsen har været helt i top, for ikke bare har khader en masse at sige om indvandrere, integration og mange andre aspekter af den debat jeg syntes også, han havde meget at sige omkring danskere, demokrati og ansvar. Jeg er blevet sparket i min derriere, så jeg knapt kan sidde.

Nu har manden khader aldrig været min kop te. Ikke fordi han ligger langt fra mine egen synspunkter, det har mere skyldtes, at han har spillet på alle de strenge, der var at spille på for at blive kendt og komme frem og nå sine mål. Og undervejs nåede jeg altså at få allergi i middelsvær til alvorlig grad, fordi det var noget nær platumuligt at undgå hans udtalelser og meninger overalt. Jeg gik ganske enkelt i mætning og den har holdt sig til, jeg åbnede hans bog.

Han har ikke selv skrevet, men har allieret sig med Jakob Kvist og dét er der kommet en meget, meget god læseoplevelse ud af både hvad sprog, form og indhold angår.

Den kan varmt anbefales.

Faktisk må jeg nok have den i hardback på et tidspunkt, for den skal helt sikkert læses igen.

Mød missen Maru

Min datter har gjort mig opmærksom på denne blog, som jeg er faldet helt og aldeles for og som jeg bliver nødt til at anbefale. Ikke kun er Maru en charmerende herre, der er fuldstændig blind for, at det ikke er alle kasser og æsker, han kan klemme sit legeme ned i, han har også det mest tiltalende og eksotiske engelsk, jeg længe har læst.

Læg også mærke til de små youtube-film ude i siden. De tager fuldstændig vinden ud af sejlene på en småsur dag.

Man skal ikke skue hunden på hårene....

... eller som englænderne siger: "Don't judge a book by its cover".

Jeg er i øjeblikket ved at læse Sanna Ehdins bog " Et liv i glæde" og har fået den anbefalet flere steder fra, men jeg må indrømme, at det lige nu står noget hen i det uvisse, om jeg mon når helt til den anden ende af bogen, for jeg synes godt nok, den er mig noget letbenet. Det er mit indtryk at bogen er skrevet på basis af hendes egne erfaringer og med de værktøjer, der har hjulpet hende selv. Det første kapitel virkede meget lovende og indeholdt et par citater, der ramte ned lige dér, hvor jeg selv kæmper, men nu, hvor jeg er nået til kapitel 7, er det ved at være længe siden, jeg har fået noget at tænke over eller tage til mig. I hvert fald på den gode måde.

I går stødte jeg på et par sætninger, der gjorde det noget klarere for mig, hvad den skuffelse, der har ligget i baghovedet og rumsteret de seneste kapitler, består af. En af dem lød:

"Engang var jeg til konference og mødte en lærd mand, som så nydelig ud og gjorde et godt indtryk. Men da jeg talte med ham, oplevede jeg pludselig, at jeg begyndte at trække vejret med besvær, og jeg mærkede et tryk over brystet. Kroppen sagde: kom væk herfra, for den mand er ikke god. Men mit hoved sagde til kroppen: Stille! Det er en god og dygtig og behagelig mand. Til sidste lyttede jeg til kroppen, afbrød samtalen og gik derfra, hvilket var godt for mig. Min krop havde hurtigt registreret det, som hjernen ikke bemærkede."

Når jeg læser sådan et udsagn, så savner jeg altså som minimum en udbygning af, hvad det så var ved den pågældende mand, hun ikke mener var godt. Var han misbruger?? Seriemorder?? På hvilken måde var det, han var så "ugod", at hun ikke kunne gennemføre en samtale med ham??

Efter, jeg havde lagt mærke til ovenstående, dukkede flere og flere af de oplevelser op, hvor jeg synes, Sanna bare slynger nogle postulater ud eller nogle "anvisninger" på, hvad vi "bare" skal gøre for at få det liv i glæde, der er bogens tema og den slags kan jeg personligt ikke bruge til en disse. Jeg tror, jeg giver bogen en chance i et par kapitler mere, men så skal der også være kommet mærkbart mere dybde og nærvær i bogen, hvis jeg skal læse den færdig.


Som kontrast til Sanna Ehdin vil jeg gerne fremhæve Lone Rasmussens bog "Fra Pæn Pige til PowerPrinsesse". Bogen stod mig i hele 19 kroner og dét er nok grunden til, at den overhovedet fik en chance. Titlen virker lige poppet nok, men de små læseprøver, jeg tog rundt om i bogen virkede ret ok. Jeg købte den for et par dage siden, men nu er den læst. Tanken var, at den måske var underholdende og letbenet nok til at den kunne bruges som læsestof på arbejdet mellem opkaldene, men nej... den var ikke lang nok og den var for god. I går kunne jeg næsten ikke koncentrere mig om opkaldene, fordi den er så god og da jeg kom hjem læste jeg den færdig. Jeg kører dermed på et rimeligt søvnunderskud i dag.

Lones bog er ikke tænkt som en gør det selv bog, men er "bare" hendes egne erfaring og hvad hun lærte af dem. Den virker altså i højere grad som et spejl og dét gør den godt. Fortællingerne er hudløst ærlige og fortalt med i et personligt sprog og med et nærvær og en selvindsigt, der gør den berigende og underholdende i sjælden grad.

Jeg har NYDT den og vil med sikkerhed læse den igen inden længe.

Alexandra Fuller: Don't Lets Go To The Dogs Tonight

På dansk: "Lad os ikke gå i hundende i aften".


Bogen handler - som undertitlen angiver - om Alexandras afrikanske barndom og måske er det grunden til, at jeg har syltet den i nogle år. Der er grænser for, hvor rosenrødt dét kan have været. Jeg købte den som en del af et 3 for 2's pris tilbud i England og tog den med, fordi Oprah havde anbefalet bogen på sin hjemmeside og i et show.

Det plejer at betyde, bogen ikke er helt umulig. Alligevel har der til nu hele tiden været en bog, jeg hellere ville læse. Jeg er slet ikke i tvivl om, at denne bog vil blive genlæst, den har været en oplevelse, der oversteg mine forventninger, for ih, hvor kan hun fortælle, så jeg har følt mig hensat til Afrikas hede og til fattigdommen, hun er vokset op i, til insekterne, de vilde dyr og til sorgen og desperationen ved tabet af to børn - hendes søskende - og moderens periodiske mentale sygdomsperioder og tilflugt i alkohol.

Faktisk har bogen ind i mellem givet mig en mistanke om, at jeg måske ikke ville kunne læse den til ende, hvis kriserne og trængslerne fortsatte sådan bogen igennem. Allerede en trediedel inde i bogen, måtte jeg holde pause og skimme sidste kapitel for lige at være på den sikre side. Kriser, traumer og lignende er en del af ethvert liv, jeg synes bare, jeg får mit behov dækket gennem egne oplevelser i fuldt ud tilstrækkelig grad, så jeg har som minimumskrav til bøger i kategorien 'hyggelæsning', at de skal ende godt. Hvis ikke der kommer en eller anden form for forløsning til slut, så bliver bogen droppet med det samme.

Her er der nu ikke tvivl i mit sind, denne bog ryger tilbage i reolen, for den skal genlæses og finder jeg et fint hardback eksemplar med en god papirkvalitet en dag, tager jeg det nok med hjem. Denne bog vil blive genlæst!!

Charles Dickens - Pickwick Papers

Jeg fik sådan lyst til at hyggelæse igen og har derfor fundet denne bog, som jeg nød meget ved den første gennemlæsning, frem igen. Jeg vil helst læse bøger på originalsproget, hvilket ikke altid er muligt, men denne er jo skrevet på engelsk, hvilket jeg generelt har let ved. Dickensiansk engelsk er nu ikke så let, så det her er ikke sådan en bog, jeg kan stikke i tasken og læse i mellem opkaldende på arbejdet. Jeg skal have helt ro, når jeg går i lag med den.

Jeg kan nu varmt anbefale den. Hvis du har lyst, kan du læse her, hvad Wikipedia skriver om den (på dansk).

Hvad læser du for tiden??