Spørgsmålet stilles i bogen "Kunsten at leve lykkeligt" af Dalai Lama og Howard Cutler.
I dag fandt jeg dette afsnit, der satte en del tanker igang hos mig selv, så jeg skynder mig at dele det i tilfælde af, at det kunne give noget til andre.
"Dette simple udsagn ("Formålet med livet er lykke" red.) kan blive et stærkt redskab til at hjælpe os med at navigere gennem livets daglige problemer. Fra den synsvinkel bliver vores opgave at afvise de ting, som fører til lidelse, og være åbne over for de ting, som fører til lykke. Metoden, den daglige praksis, går ud på gradvist at øge vores opmærksomhed og forståelse for det, som virkelig fører til lykke, og det, som ikke gør."
Det er da i alt væsentligt en tanke, der er værd at overveje for en som mig, der nærmer sig OL-guld i at gøre rigtig meget - som måske ikke behøver være det - rigtig svært.
:-D
4 kommentarer:
Det er et godt spørgsmål og rygterne siger at det er det mest stillede spørgsmål på Google.. :-)
Lykke er da et af formålene med livet, sammen med så meget andet.
Det er ikke lykke der gør os taknemmelige, men taknemmelighed der gør os lykkelige Karin, jo mere der kommer let til os, jo mere betragter vi det som en selvfølge, det ender så til sidst med at vi har svært ved at være taknemmelige for alle de små og måske også gratis glæder, prøv at spørge folk der lever i et diktatur, (om det var muligt), de har formodentlig en helt anden vinkel på lykke.
Men det er en god betragtning fra Dalai Lama.
Klem herfra Odense
Inge.
Tak for din kommentar.
Hvad syntes du kunne være formålet udover at opnå din egen lykke??
:-D
Michael, hvis din tese ALTID var sand, ville vi så ikke opleve, at alle, der virkelig havde oplevet modgang, var dem, der var mest taknemmelige???
Det synes jeg nemlig ikke passer med min oplevelse af mennesker.
Det, der vakte genklang hos mig i citatet, var netop det, at jeg nemt forfalder til at påtage mig et ansvar, der ret beset ikke hører til hos mig. Jeg har specielt i det sidste år været slem til at holde for længe på dates, der ikke var gode for mig og som aldrig ville have ført til lykke - netop fordi jeg var for forstående og havde alt for lidt fokus på, hvad der ville være sundt og bedst for mig.
Det er ikke nær så meget utaknemmelighed som det er en form for arrogance, er jeg bange for.
Men tak for din pointe og klem til dig.
:-D
Send en kommentar