Klarøjet og kvik igen

I går var første dag på arbejde efter en alt for lang juleferie og det var såmænd helt rart at være tilbage igen. Folk var også mægtigt søde og hjælpsomme og jeg slap helt for de rigtigt fæle. Sådanne aftener kan jeg godt lide.

Der var endda en dame, der - helt ufrivilligt - leverede dagens guldkorn i forbindelse med en undersøgelse for et bilfirma. Hun fortalte undervejs i interviewet, at da hun sidst havde været på værksted med bilen, havde hun ikke kunnet komme til at betale "fordi EDB-systemet var faldt ned". Heldigvis lykkedes det mig at holde latteren ude af min stemme til vi var færdige og hun havde lagt på.

Apropos ingenting, så faldt det mig ind i går, at der da er og var en helt forståelig grund til behovet for at holde søndag på en højhellig mandag: Jeg brugte jo min søndag på at knokle løs her på min hems, der så mildest talt frygtelig ud, så var i kælderen - fra 2. sal - et par gange og hente flyttekasser og kravle rundt fordi, man ikke kan stå oprejst der, mens jeg rydde op og flyttede rundt og gjorde ved.

I dag er energien også tilbage, så... jeg "kom lige til" at rydde op i hele hytten fordi, der lige trængte, så...

Måske er det søndag allerede igen i morgen??

:-D

Flad og (halv)færdig

Nøj, jeg synes i dag er op ad bakke.

Jeg er mindst lige så flad som denne lille "fætter":

... helt uden at have en fornuftig grund.

Jeg er så flad som 100 krone seddel, der er blevet strakt over 14 dage.

Min hjerne står bomstille, Det gør mine fødder også.

Sådan er nogle dage.

Også.

Jeg tror, jeg holder søndag i dag. I hvert fald indtil jeg skal på arbejde om et par timer.

J for Jubel, når det endelig lykkes

Nogen gange er livet som et eventyr.

Man skal så ukristeligt meget igennem, før man når til den lykkelige slutning.

I sommer var jeg i Jyllands Park Zoo med gode venner og efter en god frokost indtaget i en meget frisk brise, gik vi rundt og kiggede på dyrene. Der var ikke længe til søløverne skulle fodres og dét er det jo dumt at gå glip af.

Hvorfor gøre noget dumt??

Så vi stod klar og fik også det hele med. Inklusive vildfarne sprøjt af uappetitligt, grønt vand.

Klimaks var at se den ene søløve hoppe igennem en ring.

Dét måtte jeg have et billede af selv om ungerne begyndte at udvise tegn på hastigt tiltagende utålmodighed.

Jeg skyndte mig at skyde.

Igen.

Og igen.

Og en gang mere.

Og jeg fik et billede.

Af en ubrudt vandoverflade.

Og et mere.

To.

Tre mere.

Og var ved at opgive da jeg blev opmærksom på, at jeg kunne høre, når hun - søløven - brød vandoverfladen.

Jeg forsøgte én gang mere og kunne til min udelte jubel konstatere at NU var det lykkedes.

I denne uge er ABC Scancinavia nået til J og du kan se flere J'er her

Sejrsrunde

I dag fik jeg faktisk taget mig sammen.

For et par år siden købte jeg et sølv-marguerit-armbånd på nettet, som jeg godt vidste, ville være for langt og som jeg havde intentioner om at korte af - hvor svært kan det måske lige være???

Da pakken kom, vidste det sig, at det var lidt mere kompliceret end jeg havde tænkt mig, for der var ingen åbning i leddene, så dee kunne ikke bare skilles ad, som jeg havde planlagt. Ergo røg smykket i skuffen og blev uglemt.

Når noget er uglemt, dukker det regelmæssigt op i tankerne og er lige så behageligt og hyggeligt som en skarp sten i skoene.

Det burde der være en lov imod.

Men i dag tog jeg mig sammen og fandt en tang frem og så lavede jeg bare den åbning, jeg skulle bruge, fjernede to led og flyttede låsen og på få minutter passede armbåndet perfekt.

Og jeg havde to led i overskud. Og et par perleøreringe, jeg ikke bruger mere.

Så fik jeg en god ide.

Ideen ser du her:

Leddene fra armbåndet blev skilt ad og perlerne fra de gamle øreringe flyttet over på dem.

De er blevet testet i dag og er rigtig rare at have på. Og de pynter også.

Der er optræk til at de kunne blive yndlingsøreringene i 2011.

:-D

Farverigt og smukt farvel til 2010

Jeg er i den heldige situation, at jeg bor "oppe under himlen" og med en fantastisk udsigt over Kolding midtby, så det ville være fuldstændigt spild at bruge penge på fyrværkeri. I stedet lader jeg "de andre" om at punge ud og når vi har skålet det nye år velkommen, pakker jeg mig ind og går ud på altanen med mit kamera.

Også i år fik jeg nogle fine billeder. Et lille udvalg kan ses her:

Med dem vil jeg sige tak for 2010 her på bloggen og jeg glæder mig til 2011 og de oplevelser, der kommer med det nye år.