Klarøjet og kvik igen

I går var første dag på arbejde efter en alt for lang juleferie og det var såmænd helt rart at være tilbage igen. Folk var også mægtigt søde og hjælpsomme og jeg slap helt for de rigtigt fæle. Sådanne aftener kan jeg godt lide.

Der var endda en dame, der - helt ufrivilligt - leverede dagens guldkorn i forbindelse med en undersøgelse for et bilfirma. Hun fortalte undervejs i interviewet, at da hun sidst havde været på værksted med bilen, havde hun ikke kunnet komme til at betale "fordi EDB-systemet var faldt ned". Heldigvis lykkedes det mig at holde latteren ude af min stemme til vi var færdige og hun havde lagt på.

Apropos ingenting, så faldt det mig ind i går, at der da er og var en helt forståelig grund til behovet for at holde søndag på en højhellig mandag: Jeg brugte jo min søndag på at knokle løs her på min hems, der så mildest talt frygtelig ud, så var i kælderen - fra 2. sal - et par gange og hente flyttekasser og kravle rundt fordi, man ikke kan stå oprejst der, mens jeg rydde op og flyttede rundt og gjorde ved.

I dag er energien også tilbage, så... jeg "kom lige til" at rydde op i hele hytten fordi, der lige trængte, så...

Måske er det søndag allerede igen i morgen??

:-D

Flad og (halv)færdig

Nøj, jeg synes i dag er op ad bakke.

Jeg er mindst lige så flad som denne lille "fætter":

... helt uden at have en fornuftig grund.

Jeg er så flad som 100 krone seddel, der er blevet strakt over 14 dage.

Min hjerne står bomstille, Det gør mine fødder også.

Sådan er nogle dage.

Også.

Jeg tror, jeg holder søndag i dag. I hvert fald indtil jeg skal på arbejde om et par timer.

J for Jubel, når det endelig lykkes

Nogen gange er livet som et eventyr.

Man skal så ukristeligt meget igennem, før man når til den lykkelige slutning.

I sommer var jeg i Jyllands Park Zoo med gode venner og efter en god frokost indtaget i en meget frisk brise, gik vi rundt og kiggede på dyrene. Der var ikke længe til søløverne skulle fodres og dét er det jo dumt at gå glip af.

Hvorfor gøre noget dumt??

Så vi stod klar og fik også det hele med. Inklusive vildfarne sprøjt af uappetitligt, grønt vand.

Klimaks var at se den ene søløve hoppe igennem en ring.

Dét måtte jeg have et billede af selv om ungerne begyndte at udvise tegn på hastigt tiltagende utålmodighed.

Jeg skyndte mig at skyde.

Igen.

Og igen.

Og en gang mere.

Og jeg fik et billede.

Af en ubrudt vandoverflade.

Og et mere.

To.

Tre mere.

Og var ved at opgive da jeg blev opmærksom på, at jeg kunne høre, når hun - søløven - brød vandoverfladen.

Jeg forsøgte én gang mere og kunne til min udelte jubel konstatere at NU var det lykkedes.

I denne uge er ABC Scancinavia nået til J og du kan se flere J'er her

Sejrsrunde

I dag fik jeg faktisk taget mig sammen.

For et par år siden købte jeg et sølv-marguerit-armbånd på nettet, som jeg godt vidste, ville være for langt og som jeg havde intentioner om at korte af - hvor svært kan det måske lige være???

Da pakken kom, vidste det sig, at det var lidt mere kompliceret end jeg havde tænkt mig, for der var ingen åbning i leddene, så dee kunne ikke bare skilles ad, som jeg havde planlagt. Ergo røg smykket i skuffen og blev uglemt.

Når noget er uglemt, dukker det regelmæssigt op i tankerne og er lige så behageligt og hyggeligt som en skarp sten i skoene.

Det burde der være en lov imod.

Men i dag tog jeg mig sammen og fandt en tang frem og så lavede jeg bare den åbning, jeg skulle bruge, fjernede to led og flyttede låsen og på få minutter passede armbåndet perfekt.

Og jeg havde to led i overskud. Og et par perleøreringe, jeg ikke bruger mere.

Så fik jeg en god ide.

Ideen ser du her:

Leddene fra armbåndet blev skilt ad og perlerne fra de gamle øreringe flyttet over på dem.

De er blevet testet i dag og er rigtig rare at have på. Og de pynter også.

Der er optræk til at de kunne blive yndlingsøreringene i 2011.

:-D

Farverigt og smukt farvel til 2010

Jeg er i den heldige situation, at jeg bor "oppe under himlen" og med en fantastisk udsigt over Kolding midtby, så det ville være fuldstændigt spild at bruge penge på fyrværkeri. I stedet lader jeg "de andre" om at punge ud og når vi har skålet det nye år velkommen, pakker jeg mig ind og går ud på altanen med mit kamera.

Også i år fik jeg nogle fine billeder. Et lille udvalg kan ses her:

Med dem vil jeg sige tak for 2010 her på bloggen og jeg glæder mig til 2011 og de oplevelser, der kommer med det nye år.

Hvornår er en ekspert en ekspert??

I dag er juleferiens første dag og ih, hvor jeg glæder mig til de næste 3 uger med fri, afslapning, godt selskab og masser af nydelse.

Jeg har i øvrigt moret mig med at forarges de senere dage over denne artikel på 24.dk. Men det gør jeg nu gerne over artikler med "fif" til parforholdets vedligehold og forbedring, for det forekommer mig, at der er virkelig langt imellem de artikler og "ekspertudtalelser", som rent faktisk formidler en forståelse for de mekanismer, der er på spil og hvad der skal til for at man kan sætte sig udover dem. Ofte synes jeg, jeg savner både faglig indsigt og evne til formidling af de til tider ret komplekse dynamikker, der er på spil.

I modsætning til det vil jeg meget gerne anbefale denne bog, som jeg har læst i år. Et meget vellykket samarbejde imellem en svensk psykolog og en journalist, der giver både fagligheden i stoffet, men også i formidlingen. Bogen kan varmt anbefales.

Skt Gertrud, nu helt uden glans....

Jeg skal da nok lige love for, at glansen helt røg af Skt. Gertrud i dag. Nu har det været det smukkeste vintervejr med kulde og klarhed i lang tid, men i dag er det mørkt, blæsende og vådt. Drivende, dryppende sjaskvådt derude.

Konsekvensen må naturligvis være, at jeg forskanser mig herinde med te, levende lys, julemusik, en god bog og noget juleoppyntning.

Og så gravede jeg lige dette billede frem, som faktisk ikke er mange dage gammelt og her fra egnen.

Og så var det måske en ide med en potte gullashsuppe til middag.

God dag til jer alle.

:-D

Ind i mellem nyder jeg at sidde med en kop varm te eller noget andet nydelsesfyldt og google citater. Jeg elsker at læse og lære af, hvad andre mennesker gennem tiderne og helt andre steder i verden har lært og formuleret om livet og alle dets aspekter og erfaringer.

For tiden er det selvfølgelig julen og i dag deler jeg dette citat, som ramte mig lige i hjertet, da jeg læste det:



Den som ikke bærer julen i sit hjerte vil aldrig finde den under et træ. ~Roy L. Smith

Måtte I alle bære julen i jeres hjerter, så I rigtig kan nyde både den og alle forberedelserne til den.

Jah... det er ikke sådan, her ser ud i dag. Det kan man ikke påstå, men vejret er jo rigtig fint og senere skal vi til julemarked på Sct. Nicolai.

Det skal nok blive rigtig hyggeligt efterfulgt af glögg og æbleskiver.

Indtil videre er formiddagen gået med en meget langsom brunch med hjemmebagt brød, ost og grønstager skyllet ned med kaffe, cola - igen skår eller improviseret rengøring i dag!! - og 3 cd'er med julemusik.

Rigtig glædelig 3. søndag i advent til jer alle.

Fransk xxxxx, vask og .....ærgrelse.

Der opstod en spontan en situation her i går.

Planen var lagt og alt var klart.

Før arbejde ville jeg lige hente et par julegaver hjem og ordne et par andre småting, så jeg skulle afsted en halv times tid før sædvanligt.

Troede jeg.

Bedst som jeg var ved at gøre klar til at tage afsted, lettede mit glas med cola i et elegant lille hop.

I en nydelig saltomortale fordelte det indholdet ud over trappestigen,

gulvet

væggen

og et par møbler

før det smadredes i en milliard stykker mod gulvet.

Kan et vinglas være selvmordsbomber??? Ja! Eksplosionsagtigt er ikke for stort et ord.

Jeg følte mig som en fransk xxxxx over ikke at have passet bedre på.

Programændringen medførte vask af gulv, væg og trappe - ovenpå, udenpå, nedenunder i forsigtighed, mens jeg samlede alt det glas sammen, jeg kunne finde. Og et reduceret tidsrum til at nå alt det andet.

Det er ikke alt, man skal fotografere, i stedet får I denne smukke plante at se på.

Og så snakker vi ikke mere om dét!!

F som Frost

Så er vi nået til f i fotoalfabetet.

Jeg har valgt et frost som tema for mit billede.

Frost kan tage mange former, men jeg har vist ikke før set det som her, hvor planten jo næsten ser kandiseret ud.

Du kan se flere versioner af bogstavet F her hos abc skandinavia.

En velkommen påmindelse

Min datter - som skal forblive stort set unavngiven - har været efter mig fordi jeg ikke har opdateret bloggen i et stykke tid. Det duer simpelthen ikke. Jeg har selv haft lidt skidt med det, men har været noget presset for tid og overskud fordi jeg har kastet mig ud i at lære noget nyt, der i den grad ikke er faldet mig let: Jeg vil ikke bare have orden i mine ting, nu skal der også orden på alt andet, så som jeg fortalte i bloggen om "Få tingene gjort", så er det det, jeg er gået i gang med. Næste gang kaster jeg mig over noget lettere som f.eks. at løbe et marathon eller lignende.

Det er nu en utroligt givende proces og nu, hvor jeg har sat mig ind i de værktøjer, David Allen bruger og måden, de bruges på og jeg har fået dem på plads, begynder resultaterne også at vise sig og de vokser både i antal og i størrelse, så det har afgjort været blodet, - ok, måske ikke blodet - sveden og tårerne værd.

I dag var der som sædvanlig en del projekter og opgaver på min dagsorden, men jeg valgte alligevel at rive et par timer ud af kalenderen, da alt stod dækket af rimfrost og solen dukkede frem på en skyfri og klar, blå himmel.

Det var afgjort det hele værd og kameraet var fuldt af virkelig flotte motiver i løbet af ingen tid.

Ud og se ....

Fredag eftermiddag tog jeg toget hjemmefra, hvor der virkelig ikke er sne af betydning til København, hvor man roligt, kan sige, der er sne af betydning - helt ned i skoene og ned ad nakken og hvor det ellers kunne komme til. På hovedbanen blev jeg mødt af min datter og så gik vi i Tivoli, hvor vi gik rundt og nød julestemningen og alle lysene.

Et par hyggelige grin kom der også ud af det. Der gik blandt andet nogle sjove, hvide ænder af en race, jeg ikke kender, rundt derinde. Man kunne komme ret tæt på dem, men når de var tæt på mennesker for at tigge mad, gik der naturligvis konflikt i flokken om, hvem, der havde førsteretten og bedst som de var oppe og toppes og virkelig ikke var ret flinke ved hinanden - faktisk havde den største af dem nærmest stillet sig ovenpå den mindste - kom det fra en dame bag mig: "Naaaj, hvor er de søde." Kort efter - da ænderne var igang med endnu en kamp om opmærksomheden og evt. afkast - stod endnu en dame og stak fingeren hen til dem og ville klappe og nusse. Så er det altså, jeg må undres lidt, for jeg havde helt sikkert valgt et andet tidspunkt at søge nærkontakt med dem.

Men vi var ikke færdige med de sjove betragtninger endnu.

En lille trold på 3-4 år sagde "Se mor," med klokkeklar stemme og strittende pegefinger, så vi alle fik det med, "tror du ikke, den fryser??" "Nej." sagde den kloge mor "den har jo pels på."

Og så lærte jeg også noget nyt den dag, for i Jylland hedder andepels fjer. Det gælder faktisk for den "pels" de fleste fugle har.

Lørdag tog vi til Helsingør og nød det totalt snedækkede landskab på turen derop. Billedet herover er taget fra bilen. I Helsingør var der nu stort set ingen sne, men det er jo lidt synd, når det nu er så kønt og julet, så vi "tog det med" helt derop og da vi tog hjem, havde de afgjort også fået et anstændigt lag julesne. Vi havde til gengæld haft en rigtig hyggelig dag med gaveindkøb og hygge.
Og på turen hjem tog jeg dette billede.


Jeg var lige ved at gå glip af, hvor smukt det så ud i skumringen, men så tog bilen en ordentlig glidetur rundt på vejbanen i en grad, så min døsighed forsvandt helt og aldeles. Resten af turen til Hillerød var jeg helt vågen og klarøjet.

At se lidelsen i øjnene

Jeg bliver ved med at vende tilbage til bogen "Kunsten at leve lykkeligt" af Dalai Lama og Howard C. Cutler. Jeg har brugt et par dage på at læse kapitlet om at se lidelsen i øjnene et par gange og bliver mere og mere - begejstret er et rigelig stort ord - men lydhør, så, for tanken om, at se lidelsens uundgåelighed i øjnene og endda forberede sig mentalt på den.

.

Da jeg læste kapitlet første gang, virkede tanken lige negativ og navlebeskuende nok, for jeg fik hele tiden associationer til dommedagsprofeter af den slags, der bare altid er "frisk" på at være negative over alt.

.

Jeg kunne simpelthen ikke kombinere den vinkel på lidelse, som bogen præsenterede, med noget konstruktivt, så det har krævet noget reflektion hen ad vejen. Nu er jeg så endelig ved at kunne se forbindelsen imellem det, at acceptere lidelse som noget uundgåeligt og at tænke over det, så sindet vender sig til, at på et tidspunkt vil turbulensen og modvinden vende tilbage, som en positiv måde at leve på.

.

Næste skridt bliver at få det tænkt ind i hverdagen på en konkret og praktisk måde, for min "modvindsresistens" er afgjort lige lav nok lige nu.

.

Hvor høj eller lav er din "modvindsresistens"?

Det er næsten for godt til at være sandt....

.... men det passer faktisk.

Siden jeg overtog denne lejlighed for knapt et år siden, har jeg været uden vaskemaskine. Det vil sige, at jeg har vasket bluser, undertøj og de sartere tekstiler i hånden. Alle sammen. Hver gang.

Jeans, håndklæder, sengetøj mm. er blevet slæbt på møntvask. Alt sammen. Hver gang.

Men nu er det lykkedes at nå dertil, hvor jeg kan gå på julegaveshopping efter en vaskemaskine til mig selv og det er næppe til at forestille sig, hvor kulret, jeg ind imellem kan blive over dét.

De første 2-3 uger er det ikke sikkert, jeg kan nå at blogge, spise, sove, finde en kæreste, se venner eller familie eller andet. Jeg skal bare sidde og se forelsket på min fine nye maskine, der vasker mit tøj for mig.

Jeg har på fornemmelsen, at julestemningen her i hytten kommer til at vare rigtig længe i år.

Men først skal den vælges.... Måske herfra??

:-D

Mød missen Maru

Min datter har gjort mig opmærksom på denne blog, som jeg er faldet helt og aldeles for og som jeg bliver nødt til at anbefale. Ikke kun er Maru en charmerende herre, der er fuldstændig blind for, at det ikke er alle kasser og æsker, han kan klemme sit legeme ned i, han har også det mest tiltalende og eksotiske engelsk, jeg længe har læst.

Læg også mærke til de små youtube-film ude i siden. De tager fuldstændig vinden ud af sejlene på en småsur dag.

Pausesignal

I dag er her lidt stille på bloggen, så I får denne fine buket at kigge på.

Jeg fik den i sommer af en mor som tak fordi, jeg havde fundet hendes søns pung og givet besked om det.

Fortravlet fredag.

Få tingene gjort

Jeg skal da lige love for, at jeg har fået kam til mit hår!! Jeg vidste det godt, da jeg gik i gang med projektet og tilløbet har været langt. Måneder faktisk med tanker, der alle begyndte med "Jeg skal også ..... " uden at der skete stort mere ved det.

På et tidspunkt hørte jeg i en samtale - med et nyt menneske i mit liv - mig selv sige, at jeg for et par år siden havde gennemført en oprydning i mit liv og fulgt et "program", som gjorde det let ikke bare at tage de rette skridt, men også at fastholde resultaterne. Det har jeg sagt før - masser af gange - men denne gang virkede det nærmest som en uldsweater på nøgen hud: det kradser - min opmærksomhed blev ved med at kredse om lige dét udsagn fordi, der nu er en del af mig, der ikke ville anerkende det som helt sandt.

Jeg har stadig en langt højere grad af system i alle mine ting end før, her er for det meste orden og meget har pladser, hvor det hører til, men ikke alt og tiden?? Den har jeg ikke styr på overhovedet. Desuden er der siden, jeg gennemførte oprydningsprocessen for ca 3 år siden, sket så meget i mit liv, at der er områder, hvor der rent faktisk ikke er orden, enten fordi jeg i mellemtiden er flyttet et par gange og dermed ikke har de "hjem" til tingene, jeg plejede at have og heller ikke har fundet nye endnu eller fordi der er kommet nye ting til, der endnu ikke har fået et hjem.

(Læs mere om bogen her)

Det var altså på tide at komme flylady-programmet igennem igen og på bogudsalget i marts fandt jeg denne bog. Da jeg havde kigget i den, var jeg med det samme klar over, at her var det værktøj, der passede til mig, så jeg kunne få det overblik over tiden, jeg savnede.

Nu er den læst og jeg er stadig begejstret for bogens vinkel på tingene, men ih, jeg føler mig "lidt" overvældet ved tanken om, at min hjerne skal lære at følge de rutiner og underlægges en langt, langt højere grad af disciplin end nogensinde før. Dét bliver ikke nogen let opgave.

Der er nu slet ingen tvivl. Det vil blive gjort. Med babysteps. Mange babyskridt og små babyskridt.

Og husker jeg det, skal jeg nok opdatere her mht. resultaterne efterhånden som de viser sig.

Måske skulle man lige skrive det på projektlisten????

Lykke som livsstil

I forlængelse af min blog og blogkommentarerne igår - de var nemlig rigtig gode og gjorde mig bevidst om, at jeg ikke havde helt fat i essensen i citatet - må jeg lige lave en blog mere om lykke som livets formål.

Det handler nemlig ikke om taknemmelighed - for mig - jeg er generelt god til at være taknemmelig og til at værdsætte det, der er. Min udfordring er af en anden art, så jeg har søgt højt, lavt og på Google og fandt endnu et citat af den nuværende Dalai Lama, som rammer det, der er min udfordring, langt mere præcist:

"Hvis du ønsker andres lykke, vis medfølelse. Hvis du ønsker at være lykkelig, vis medfølelse."

- Tenzin Gyatso, 14th Dalai Lama

Fremhævelsen er min og hvis jeg skal helt ind til kernen, så kunne jeg nemt tilføje ".... også overfor dig selv."

Dét er nemlig ofte dér, jeg snubler, når jeg på en eller anden måde ikke lever op til min egen forventning.

Hvad er formålet med livet???

Spørgsmålet stilles i bogen "Kunsten at leve lykkeligt" af Dalai Lama og Howard Cutler.

I dag fandt jeg dette afsnit, der satte en del tanker igang hos mig selv, så jeg skynder mig at dele det i tilfælde af, at det kunne give noget til andre.

"Dette simple udsagn ("Formålet med livet er lykke" red.) kan blive et stærkt redskab til at hjælpe os med at navigere gennem livets daglige problemer. Fra den synsvinkel bliver vores opgave at afvise de ting, som fører til lidelse, og være åbne over for de ting, som fører til lykke. Metoden, den daglige praksis, går ud på gradvist at øge vores opmærksomhed og forståelse for det, som virkelig fører til lykke, og det, som ikke gør."

Det er da i alt væsentligt en tanke, der er værd at overveje for en som mig, der nærmer sig OL-guld i at gøre rigtig meget - som måske ikke behøver være det - rigtig svært.

:-D