Surprise!! - Søndagsbrunch og kanalrundfart.

Søndag formiddag mødtes vi med Datterens far og hans kæreste til brunch på deres hotel. Klokken var blevet 11 og vi havde planer om at tilbringe dagen som turister, så de kunne få set noget af byen, før de vendte hjem til Wien dagen efter. Hotellet, de boede på, havde nu også en fantastisk brunch-buffet som, hvis jeg ikke tager meget fejl, var hovedårsagen til, at de var blevet booket ind på dét hotel. Det viser sig nemlig, at Datterens kæreste ved en abnorm masse om sligt og han var også mere end velforsynet med baggrundsviden om stort set alle de steder, vi så på kanalrundfarten inklusive anekdoter ad libitum om historien, bygninger, baggrund mv.

Men tilbage til brunchen: Der var alt, tror jeg: cerealier, frugt, yoghurt, pålæg, oste, salater, smørvendte kartofler, pølser, bacon - det kom dog med noget forsinkelse - æg og en masse brød. Og så var der kaffe, te, juicer og vand. Det var lækkert og vi gjorde, hvad vi kunne for at gøre et synligt indhug i forsyningerne, men det var helt umuligt. Da vi gik, kunne det overhovedet ikke ses på andet end den blide kurve, vores maver nu havde, at vi havde gjort andet end at kigge.

Datterens far og hans kæreste benyttede også lige lejligheden til at give hende lidt gaver, hun kunne pakke op, så hun sad kort efter begravet i tøseting og en check og strålede om en lille sol. Det hele blev nu samlet og returneret til hotelværelset, før vi tog på tur.

Her er nogle af billederne, jeg tog på turen:

Der var en guide på båden, der fortalte flot og næsten flydende på både dansk, engelsk og tysk undervejs og det gjorde hun rigtig godt. Man kunne nu godt høre, at det var begrænsede små "lektier", der var blevet indlært, men vi havde jo Datterens kæreste, der nemt kunne supplere med mange flere historier og små facts omend det skal siges, at han kun gjorde det på engelsk og med almindelig stemmeføring, så det var kun os, der kunne høre ham.

Efter turen måtte vi desværre undvære Datterens far og hans kæreste, der var nødt til at besøge en bekendt, de havde i København. De blev hentet og vi andre gik på caféen i Ny Carlsberg Glyptotek og nød en chokolademousse og en cola. Det var ved at være tiltrængt med noget sukker. Mens vi var der, ringede Datterens kæreste til sin mor, der blev 58 samme dag og spurgte, om hun ikke ville slutte sig til os, så der gik ikke mange minutter, så stod hun der.

Det var en rigtig hyggelig måde at slutte dagen på og vi nåede også at se lidt af udstillingerne, selv om det ikke var meget. Så var det på tide at få fat i min baggage og finde mit tog, så jeg kunne komme hjem, men jeg havde også følelsen af at have holdt en uges ferie på knapt et døgn, så jeg sov hele vejen hjem.

Surprise - Showet

Showet, vi skulle se, hedder Kapow og var underholdning i utrolig høj grad fra ende til anden og så var det utrolig godt struktureret, så mad, komik, sang og dans blev blandet med akrobatik og stunts i en lind strøm, der var nøje afstemt, så vi kunne nå at få det hele med. Det var en oplevelse af de helt store og vi var alle enige om, at vi ikke kunne have været heldigere med vores aften.

Ikke mindst fordi vi sad så tilpas tæt på scenen, at vi nemt kunne få det hele med og samtidig så langt fra den, at vi gik ram forbi, når Jecko gav den gas og "gik lige til stregen". Vi var vist ret enige om, at han også var over stregen et par gange, men ikke så meget, at det ikke var sjovt. Vi morede os i hvert fald.

Maden var noget for sig selv. Jeg har "klasket" en kopi af menuen ind i bloggen her, for alene gennemlæsningen er en oplevelse. Maden var ren luksus og kalveryggen var en helt unik oplevelse. Jeg tror ikke, jeg har smagt så mørt kød før.

Dertil fik vi champagne til at starte med - Datterens far mente, vi jo havde noget at fejre - og rødvin, der som aftenens eneste minus, ankom umiddelbart efter hovedretten og før desserten.

Her er lidt billeder fra showet, som Datteren har taget. Jeg havde også kamera med, men måtte erkende, at mine talenter ikke rakte til at tage brugbare billeder i den belysning - eller mangel på samme.

Undervejs i showet blev der på storskærme vist små sjove meddelelser og aftenens suværent sjoveste for os, var da der stod noget i retninge af:

"Some people don't know how to stop and keep celebrating until they are brain dead:

XXXXX

88 år

*Min datters navn her*
25 år"

Desværre nåede vi ikke at få et billede af dét, så jeg citerer frit efter hukommelsen.

Efter showet, der sluttede lige efter klokken 23, blev gulvet ryddet og stedet lavet om til natklub, så vi fik lige en gruppedans. Det var efterhånden også ret tiltrængt lige at få rørt sig lidt, selv om maden både var afmålt på mængde og serveret i et tempo, så vi var behageligt mætte uden dog at være forspiste på nogen måde.

Omkring midnat måtte Datteren, hendes kæreste og jeg dog takke af, for vi skulle med s-toget hjem før de indstillede trafikken for natten. Vi havde nu aftalt, at vi skulle mødes dagen efter på Datterens fars hotel til brunch og så skulle vi på sightseeing i det indre København, for om mandagen skulle de retur til Wien.

Surprise!! - Optakten

I begyndelsen af marts fik jeg lige rodet mig ud i en chat med Datterens far på facebook. Han fortalte lidt om, hvordan han havde det om det nye firma, han er ved at starte op og fik lidt nyt herfra.

Og så var det, han ville høre, om jeg vidste noget om Datterens fødselsdagsplaner eller om vi mon skulle overraske hende med et eller andet?? Jeg vidste, hun havde snakket om noget tøsekomsammen, men havde indtryk af, at det kun var på overvejelsesstadiet endnu og jeg var også helt helt på det rene med, at hun ville elske at blive overrasket og sat i centrum af sin far og mor. Det ville nu slet ikke kunne lade sig gøre uden Datter-kærestens hjælp, så jeg påtog mig at 1) få en snak med ham og få ham til at spænde ben for hendes planer uden at hun opdagede intentionen og 2) finde ud af, hvad der mon skete i København weekenden før, som vi kunne mødes omkring.

Allerede samme dag fik jeg en snak med Datter-kæresten, der syntes det var en brandgod ide og som var noget mindre begejstret ved tanken om, hvor ubegejstret Datteren ville blive over at få sine planer forpurret. Det holdt ham nu ikke tilbage, allerede dagen efter ringede han tilbage og havde sammen med sin mor lagt skumle planer: Hun - der har fødselsdag dagen før Datteren - ville udsende invitationer til lørdag d. 10 april og tilsige hele familien til at møde Under Uret på Hovedbanen. Resten af familien var dog varskoet om, hvad der lå bag invitationen og ville derfor ikke møde op.

Jeg havde i mellemtiden været på Visitcopenhagen.dk og fundet et enkelt show, vi evt. kunne se. Det var et såkaldt dinnershow med mad, stunts, 80'er musik og meget andet sjov og det så ret godt ud.

I løbet af marts fik vi det meste på plads: togbilletter, flybilletter, hotel (til Datterens far og hans kæreste), overnatning (til mig) og planer for søndagen. Det eneste hængeparti var billetterne til showet, for Datterens far havde ikke kunnet komme igennem og turde ikke bestille online, hvis vi så ikke fik gode pladser. Da han endelig kom igennem, var alt udsolgt.

Så var gode råd dyre og vi måtte lægge hovederne i blød for at finde på en plan B, der kunne du. Heldigvis var Datteren jo ikke klar over, hvad hun gik glip af, så vi blev bare enige om ikke at nævne noget om dét. Der må nu have været nogen, der har stået os bi, for få dage før, da Datterens kæreste skulle bestille bord på den restaurant, vi havde valgt som alternativ, tjekkede han lige hjemmesiden igen og så, der var frigivet ekstra billetter. Vupti, havde han købt 5 billetter og var jubellykkelig for, at vi nu alligevel kunne vende tilbage til plan A. Det var ubetinget også den bedste plan.

Oven i anstrengelserne for at få planen for lørdag aften til at falde på plads, havde Datterens kæreste også haft lidt hovedbrud med søndagen. Når hun Datterens far - der til hverdag bog i Wien - nu var her, skulle vi jo også være sammen med dem søndag og se lidt af byen - der var bare lige den hage ved dét, at søndag rent faktisk var Datterens svigermors fødselsdag og hun skulle jo også fejres lidt, så han havde lagt hovedet i blød og var kommet op med følgende: Om aftenen skulle alle spise hos dem og så skulle hans mor bare være gæst og slappe af og helt holde sig ude af køkkenet. En rigtig sød tanke.

Udfordringen lå jo "bare" i, at når vi havde trampet København rundt hele dagen, så skulle maden jo stadig være til at overskue rent tilberedelsesmæssigt og den skulle kunne forberedes i forvejen..... uden at Datteren fik det med. En ikke ubetydelig detalje, når man bor sammen. Men han klarede det i meget fin stil og med en hel masse kreativ tænkning: Der var mad gemt i hele hytten, kyllingerne var sat til optøning i en stor gryde med låg i et skab, der ikke bruges så ofte og lignende.

Det var meget, meget underholdende at høre om hans 'mellemregninger' og overvejelser undervejs.

Surprise!!! - Overraskelsen

Lørdag skinnede solen fra en skyfri himmel og vejret var lunt. Faktisk endda så lunt, at jeg kunne sidde ude på altanen og spise min frokost og have døren stående åben og ih, hvor jeg nød det på en i forvejen perfekt dag.

Tøjet, jeg skulle have med, havde ligget klar i dagevis og skulle bare pakkes sammen med en bog, en tandbørste og en natkjole. Valget var faldet på en stort, stram nederdel, lilla jakke med pailletter og stilethæle, så jeg valgte at pakke det nænsomt og skifte i toget. Turen gik som smurt og omkring Høje Taastrup smuttede jeg ud og kravlede i festtøjet, så jeg var klar. Makeuppen havde jeg lagt hjemmefra, for jeg havde ikke helt tiltro til at resultatet ville blive godt, hvis jeg forsøgte mig med det i toget.

Klokken 17.28 stod jeg af toget og satte næsen mod ventehallen. Det var sin sag at sætte det lange ben foran, når man ikke er vant til at spankulere rundt på høje hæle, men det gik rimeligt: Ingen brækkede ben og jeg så vist heller ikke helt så vakkelvorn ud, som jeg havde frygtet. Det blev der nu hurtigt lavet om på! Da jeg nåede vores mødested var der nemlig ingen at se. Altså jo, der var mennesker nok, der var bare ikke én, jeg kunne genkende og dét følte jeg mig ikke helt tryg ved. Jeg ringede fluks til Datterens far, men fik intet svar. Dét gjorde det ikke bedre. Der var nu ikke meget andet at gøre end at blive hængende og håbe, de bare var lidt forsinkede. Datteren og hendes kæreste vidste jeg godt, ville komme lige efter 17.30 og det gjorde de også.

Hendes kæreste fik øje på mig og satte kursen i min retning. Datteren fulgte bare med med søgende blik. Hun så nu absolut intet og det var først da vi stod ansigt til ansigt, hun opdagede mig. Øj, det øjeblik var ubetaleligt. Hun så og hun fattede intet. Simpelthen fordi hun forgæves forsøgte at få mig til at passe ind i den historie om svigermors fødselsdag og det hang slet ikke sammen. Hendes kæreste gik lige afsides for at ringe til Datterens far, men før han kom så vidt, fik Datteren selv øje på dem og så kom der lidt flere tårer sammen med erkendelsen af, at det nok var hende, der var hovedpersonen og at hun var blevet ført bag lyset.

Der blev hilst, krammet og grinet og nydt, at vi i den grad havde haft succes med vores overraskelse til hende. Hun var nu selv slet ikke i stand til at finde ud af noget som helst og opgav vist bare projektet og lod sig føre med.

Hun måtte nu lige have et billede af os....

Og et af sig selv: Her er det far, Datter, hendes kæreste og undertegnede.

Kursen blev sat mod Cirkusbygningen, hvor vi kom af med overtøj og tasker og gik i baren og fik noget at drikke. Der blev snakket en del både om vores proces med at stable planerne på benene og om den polske præsident, der var død i et flystyrt samme morgen. Både Datteren og hendes kæreste taler russisk og interesserer sig meget for Rusland og østblokken, Datterens far har også stærke bånd dertil både arbejdsmæssigt og pga. hans kæreste, der er russer, så det optog sindene en del.

Kort efter var det nu på tide at finde op i salen og få vores bord anvist. Klokken var også ved at være så mange, at vi var nogle stykker, der ikke var totalt afvisende overfor tanken om mad.