Dukkehjemmet - mit eget bibliotek

Så er jeg endelig kommet på plads og min nye bolig begynder at føles som et hjem. 

Da alt var læsset af her, var jeg altså MEGET i tvivl om jeg ville skulle igennem en halveringsrunde mere eller om jeg måske bare skulle acceptere, at jeg ville komme til at sove på terrassen i den tid, jeg kommer til at bo her.

Jeg har fået denne rumdeler af min søster, som havde den i overskud og den har vist sig at være helt perfekt. Den passer lige præcist til de bøger jeg har og er så dyb, at begge sider af den kan bruges uden problemer. Der var lige 32 fine rum, der gjorde det let og overskueligt at sortere bøgerne efter emne, og dét er en god ting, når der er ca. 600 bøger at finde rundt i. 

Faktisk har jeg længe næret en drøm om mit eget bibliotek og det føles lidt som om, jeg har fået det. 

Endda med egen "læsesal".

Nu er jeg på udkig efter nogle klemspots, der kan sættes på hylderne og gøre det ud for både læselys og sengelampe, for "flydestolen" er faktisk min seng i nattetimerne, hvor jeg folder madrassen ud. 

Ny blog: Det hvide lærred - om at starte helt forfra midt i livet

Jeg ved ikke hvor jeg først stødte på begrebet Det Hvide Lærred, men sandsynligheden taler for, at jeg har siddet med næsen i en bog: Når kunstmalere før i tiden havde malet et billede, de ikke var tilfredse med, malede de lærredet over med hvidt, så det kunne bruges igen.

I løbet af foråret gik det op for mig, at det samme begreb kunne bruges om mit liv som det har udviklet sig til nu: Mit job blev mere og mere ustabilt i forhold til hvor mange timer og vagter, jeg kunne få. Dermed blev det også mere og mere usikkert om jeg kunne få tingene til at løbe rundt økonomisk fra måned til måned og senere blev det mere og mere sikkert, at det kunne jeg ikke og i januar blev det nødvendigt med supplerende kontanthjælp. Dermed lå det fast, at jeg både ville være nødt til at finde et andet job og flytte for at få tingene til at hænge sammen på længere sigt. Hvor der altid har været stilleperioder i branchen før, var der ikke længere nogen udsigt til, at det her ville gå over og blive stabilt igen .

Samtidig gennemgik min datter, som bor i den anden ende af landet en række undersøgelser som i maj mundede ud i diagnosen multipel sklerose.  

Med min egen ustabile situation og hendes diagnose var der slet ingen tvivl om, at når jeg var nødt til at flytte, ville jeg tage springet fuldt ud og flytte tættere på hende, så jeg kunne være i nærheden, hvis hun skulle få behov for det nu eller senere og dermed gik jeg i gang med at rydde grundigt ud i mine ting for at forberede flytningen bedst muligt.

Sidst i maj var jeg klar og hele mit flyttelæs kunne pakkes i en Ford Transit og køres mod øst hvor det blev pakket i et depotrum i Hillerød til jeg havde fundet et sted at bo og SÅ var lærredet stort set hvidt igen: Intet job, ingen bolig, ingen kæreste og meget, meget få ejendele at forholde mig til. 

Det er på samme tid en situation, der skræmmer mig fra vid og sans mindst én gang om dagen og samtidig meget, meget frisættende og inspirerende, for nu er jeg endelig et sted i livet, hvor jeg er klar til at skabe mit liv og mine rammer på en måde, der giver mening og glæde og som helt sikkert vil udfordre mig til det yderste. 
Og netop dét gør, at jeg har lyst til at beskrive oplevelsen af at starte helt forfra, selv om jeg reelt er nået halvvejs i livet og så mange af mine jævnaldrende er helt andre steder i deres liv. Derfor har jeg oprettet en ny blog her på bloggen, som kommer til at hedde ”Det Hvide Lærred”. 
http://dethvidelaerred.blogspot.dk/ 


Du er velkommen til at læse med.