Ud og se ....

Fredag eftermiddag tog jeg toget hjemmefra, hvor der virkelig ikke er sne af betydning til København, hvor man roligt, kan sige, der er sne af betydning - helt ned i skoene og ned ad nakken og hvor det ellers kunne komme til. På hovedbanen blev jeg mødt af min datter og så gik vi i Tivoli, hvor vi gik rundt og nød julestemningen og alle lysene.

Et par hyggelige grin kom der også ud af det. Der gik blandt andet nogle sjove, hvide ænder af en race, jeg ikke kender, rundt derinde. Man kunne komme ret tæt på dem, men når de var tæt på mennesker for at tigge mad, gik der naturligvis konflikt i flokken om, hvem, der havde førsteretten og bedst som de var oppe og toppes og virkelig ikke var ret flinke ved hinanden - faktisk havde den største af dem nærmest stillet sig ovenpå den mindste - kom det fra en dame bag mig: "Naaaj, hvor er de søde." Kort efter - da ænderne var igang med endnu en kamp om opmærksomheden og evt. afkast - stod endnu en dame og stak fingeren hen til dem og ville klappe og nusse. Så er det altså, jeg må undres lidt, for jeg havde helt sikkert valgt et andet tidspunkt at søge nærkontakt med dem.

Men vi var ikke færdige med de sjove betragtninger endnu.

En lille trold på 3-4 år sagde "Se mor," med klokkeklar stemme og strittende pegefinger, så vi alle fik det med, "tror du ikke, den fryser??" "Nej." sagde den kloge mor "den har jo pels på."

Og så lærte jeg også noget nyt den dag, for i Jylland hedder andepels fjer. Det gælder faktisk for den "pels" de fleste fugle har.

Lørdag tog vi til Helsingør og nød det totalt snedækkede landskab på turen derop. Billedet herover er taget fra bilen. I Helsingør var der nu stort set ingen sne, men det er jo lidt synd, når det nu er så kønt og julet, så vi "tog det med" helt derop og da vi tog hjem, havde de afgjort også fået et anstændigt lag julesne. Vi havde til gengæld haft en rigtig hyggelig dag med gaveindkøb og hygge.
Og på turen hjem tog jeg dette billede.


Jeg var lige ved at gå glip af, hvor smukt det så ud i skumringen, men så tog bilen en ordentlig glidetur rundt på vejbanen i en grad, så min døsighed forsvandt helt og aldeles. Resten af turen til Hillerød var jeg helt vågen og klarøjet.

At se lidelsen i øjnene

Jeg bliver ved med at vende tilbage til bogen "Kunsten at leve lykkeligt" af Dalai Lama og Howard C. Cutler. Jeg har brugt et par dage på at læse kapitlet om at se lidelsen i øjnene et par gange og bliver mere og mere - begejstret er et rigelig stort ord - men lydhør, så, for tanken om, at se lidelsens uundgåelighed i øjnene og endda forberede sig mentalt på den.

.

Da jeg læste kapitlet første gang, virkede tanken lige negativ og navlebeskuende nok, for jeg fik hele tiden associationer til dommedagsprofeter af den slags, der bare altid er "frisk" på at være negative over alt.

.

Jeg kunne simpelthen ikke kombinere den vinkel på lidelse, som bogen præsenterede, med noget konstruktivt, så det har krævet noget reflektion hen ad vejen. Nu er jeg så endelig ved at kunne se forbindelsen imellem det, at acceptere lidelse som noget uundgåeligt og at tænke over det, så sindet vender sig til, at på et tidspunkt vil turbulensen og modvinden vende tilbage, som en positiv måde at leve på.

.

Næste skridt bliver at få det tænkt ind i hverdagen på en konkret og praktisk måde, for min "modvindsresistens" er afgjort lige lav nok lige nu.

.

Hvor høj eller lav er din "modvindsresistens"?

Det er næsten for godt til at være sandt....

.... men det passer faktisk.

Siden jeg overtog denne lejlighed for knapt et år siden, har jeg været uden vaskemaskine. Det vil sige, at jeg har vasket bluser, undertøj og de sartere tekstiler i hånden. Alle sammen. Hver gang.

Jeans, håndklæder, sengetøj mm. er blevet slæbt på møntvask. Alt sammen. Hver gang.

Men nu er det lykkedes at nå dertil, hvor jeg kan gå på julegaveshopping efter en vaskemaskine til mig selv og det er næppe til at forestille sig, hvor kulret, jeg ind imellem kan blive over dét.

De første 2-3 uger er det ikke sikkert, jeg kan nå at blogge, spise, sove, finde en kæreste, se venner eller familie eller andet. Jeg skal bare sidde og se forelsket på min fine nye maskine, der vasker mit tøj for mig.

Jeg har på fornemmelsen, at julestemningen her i hytten kommer til at vare rigtig længe i år.

Men først skal den vælges.... Måske herfra??

:-D

Mød missen Maru

Min datter har gjort mig opmærksom på denne blog, som jeg er faldet helt og aldeles for og som jeg bliver nødt til at anbefale. Ikke kun er Maru en charmerende herre, der er fuldstændig blind for, at det ikke er alle kasser og æsker, han kan klemme sit legeme ned i, han har også det mest tiltalende og eksotiske engelsk, jeg længe har læst.

Læg også mærke til de små youtube-film ude i siden. De tager fuldstændig vinden ud af sejlene på en småsur dag.

Pausesignal

I dag er her lidt stille på bloggen, så I får denne fine buket at kigge på.

Jeg fik den i sommer af en mor som tak fordi, jeg havde fundet hendes søns pung og givet besked om det.

Fortravlet fredag.

Få tingene gjort

Jeg skal da lige love for, at jeg har fået kam til mit hår!! Jeg vidste det godt, da jeg gik i gang med projektet og tilløbet har været langt. Måneder faktisk med tanker, der alle begyndte med "Jeg skal også ..... " uden at der skete stort mere ved det.

På et tidspunkt hørte jeg i en samtale - med et nyt menneske i mit liv - mig selv sige, at jeg for et par år siden havde gennemført en oprydning i mit liv og fulgt et "program", som gjorde det let ikke bare at tage de rette skridt, men også at fastholde resultaterne. Det har jeg sagt før - masser af gange - men denne gang virkede det nærmest som en uldsweater på nøgen hud: det kradser - min opmærksomhed blev ved med at kredse om lige dét udsagn fordi, der nu er en del af mig, der ikke ville anerkende det som helt sandt.

Jeg har stadig en langt højere grad af system i alle mine ting end før, her er for det meste orden og meget har pladser, hvor det hører til, men ikke alt og tiden?? Den har jeg ikke styr på overhovedet. Desuden er der siden, jeg gennemførte oprydningsprocessen for ca 3 år siden, sket så meget i mit liv, at der er områder, hvor der rent faktisk ikke er orden, enten fordi jeg i mellemtiden er flyttet et par gange og dermed ikke har de "hjem" til tingene, jeg plejede at have og heller ikke har fundet nye endnu eller fordi der er kommet nye ting til, der endnu ikke har fået et hjem.

(Læs mere om bogen her)

Det var altså på tide at komme flylady-programmet igennem igen og på bogudsalget i marts fandt jeg denne bog. Da jeg havde kigget i den, var jeg med det samme klar over, at her var det værktøj, der passede til mig, så jeg kunne få det overblik over tiden, jeg savnede.

Nu er den læst og jeg er stadig begejstret for bogens vinkel på tingene, men ih, jeg føler mig "lidt" overvældet ved tanken om, at min hjerne skal lære at følge de rutiner og underlægges en langt, langt højere grad af disciplin end nogensinde før. Dét bliver ikke nogen let opgave.

Der er nu slet ingen tvivl. Det vil blive gjort. Med babysteps. Mange babyskridt og små babyskridt.

Og husker jeg det, skal jeg nok opdatere her mht. resultaterne efterhånden som de viser sig.

Måske skulle man lige skrive det på projektlisten????

Lykke som livsstil

I forlængelse af min blog og blogkommentarerne igår - de var nemlig rigtig gode og gjorde mig bevidst om, at jeg ikke havde helt fat i essensen i citatet - må jeg lige lave en blog mere om lykke som livets formål.

Det handler nemlig ikke om taknemmelighed - for mig - jeg er generelt god til at være taknemmelig og til at værdsætte det, der er. Min udfordring er af en anden art, så jeg har søgt højt, lavt og på Google og fandt endnu et citat af den nuværende Dalai Lama, som rammer det, der er min udfordring, langt mere præcist:

"Hvis du ønsker andres lykke, vis medfølelse. Hvis du ønsker at være lykkelig, vis medfølelse."

- Tenzin Gyatso, 14th Dalai Lama

Fremhævelsen er min og hvis jeg skal helt ind til kernen, så kunne jeg nemt tilføje ".... også overfor dig selv."

Dét er nemlig ofte dér, jeg snubler, når jeg på en eller anden måde ikke lever op til min egen forventning.

Hvad er formålet med livet???

Spørgsmålet stilles i bogen "Kunsten at leve lykkeligt" af Dalai Lama og Howard Cutler.

I dag fandt jeg dette afsnit, der satte en del tanker igang hos mig selv, så jeg skynder mig at dele det i tilfælde af, at det kunne give noget til andre.

"Dette simple udsagn ("Formålet med livet er lykke" red.) kan blive et stærkt redskab til at hjælpe os med at navigere gennem livets daglige problemer. Fra den synsvinkel bliver vores opgave at afvise de ting, som fører til lidelse, og være åbne over for de ting, som fører til lykke. Metoden, den daglige praksis, går ud på gradvist at øge vores opmærksomhed og forståelse for det, som virkelig fører til lykke, og det, som ikke gør."

Det er da i alt væsentligt en tanke, der er værd at overveje for en som mig, der nærmer sig OL-guld i at gøre rigtig meget - som måske ikke behøver være det - rigtig svært.

:-D

B for bøgeløv i brune nuancer.

Så er alfabetlegen nået til B og det var helt oplagt, da jeg forleden var i skoven, hvad mit B skulle være.

Se selv:

Betagende, ikke sandt??

;-)

_________________________________________________

Der ligger flere bud på bogstavet B her

Skulptur med springvand i Århus

I uge 42 var jeg på en opgave i Århus, der krævede, at jeg stod uden for et apotek på Store Torv og interviewede mennesker om håndkøbsmedicin.

Midt på Store Torv står dette springvand, som jeg blev ret betaget af, så jeg skyndte mig at have kamera med derop og tog et par billeder.

Er det ikke flot og fascinerende??

Det var også genstands for alle børns opmærksomhed og det var helt umuligt for dem ikke at blive lidt døv for voksenstemmer, når trangen til at balancere rundt på det blev for stort og de voksne helst så, man holdt sig på det tørre i alle henseender.

Findes der noget smukkere???

Og kan man kalde en skov for selvrensende???

Jeg har jo lagt mærke til, at når jeg slæber mine frustrationer, negative tanker og hvad har vi derud, så har jeg dem sjældent eller aldrig med hjem.

Alligevel bliver skoven ved med at se lige så fin og ren ud som den plejer.

Hvad stiller du op med dine frustrationer og lignende?

En køn, lille klase tingester

I går var jeg lige en tur i skoven med kamera - og friske batterier - og fik blandet andet dette foto med hjem.

Er de ikke kønne??

Rød/pink/orange er en farvekombination, jeg holder meget af. Der er så meget liv og glæde i lige den kombination.


Og så gad jeg nok vide, hvad det er, jeg har fotograferet for en plante.

Nogen bud??

Date med Andrik og alternativt venskab

I sommer var jeg på skovtur i den lokale skov, hvor der også er en smuk skovsø.

Jeg havde sat mig godt tilrette ved søens bred og fundet min medbragte bolle med kylling og bacon frem samt en flaske kølig iste af den hjemmebryggede slags, da jeg fik selskab.

Af den kontaktsøgende slags.

Nærmest en improviseret date.


Der blev i hvert fald kastet lange blikke efter mig.

Jeg er sikker på, det var mig, blikkene gjalt og ikke mit brød.

Ganske få meter fra mig til den anden side var der også selskab. En andemor med ællinger, der alle solbadede.

Se lige der i forgrunden. Ligner det ikke en blishøne, der har søgt nye venner??

_________________________________________________________________

Abc Skandinavia er nu i gang med en ny runde af bogstavblogs og du kan se flere bud på A'et her.

Efterårsløv

Nu har tanken om, at jeg altså burde tage i skoven ligget på lur rigtig længe, så da den dukkede op igen i dag, røg jeg op af stolen, i overtøjet og ud af døren.

Hurtigt.

Faktisk lige hurtigt nok.

Jeg fik kom nemlig afsted med et kamera, hvis batterier i den grad sang på sidste vers, så jeg kom hjem igen med lungerne fulde af frisk luft og et gennemblæst sind, men billederne var der langt imellem.

Så må vi bare dele, dem der er.

Brombærblade og her nedenfor nogle andre nogen, jeg ikke ved, hvad er udover, at de er flotte og røde.

Og så var der denne skråning, der kaldte på forevigelse.

Jeg kravlede over en grøft og over på en stamme og videre hen på en stub for at hoppe ned på den stamme, der gav den bedste vinkel.

Ét skud var der tilbage i kameraet, før det var slut. Så måtte jeg vende om. Det kunne jeg bare ikke, for stammen var alt for glat, så der skulle en helt anden rute til, for at forsigtig-Petrine her ikke drattede ned og slog sig.

Nu sidder jeg og nyder den hjemmelavede tomatsuppe og planlægger en ny ekspedition. Med friske batterier til "skyderen".