Jeg har det sådan med hjemmebagt brød, at jeg elsker at spise det, men når der skal bages, står jeg af. Jeg HADER at ælte dej! Inderligt!
Derfor elsker jeg denne opskrift, som er noget af det nemmeste, man kan forestille sig og om ikke kræver dej på fingrende overhovedet.
Du skal bruge
5 g gær
1 ts salt
1 ts sukker
½ l vand
6 dl havregryn
2-4 dl. mel.
Start med at smuldre gæren i en skål og tilsæt sukker og salt, rør til gæren er opløst og tilsæt vandet og havregrynene. Rør til det er godt blandet. Tilsæt derefte det mel, du ønsker. Jo lindere en dej, des fladere og fugtigere boller.
Personligt foretrækker jeg den lidt tyndere udgave, der egner sig gevaldigt til sandwiches.
Læg film over skålen og sæt den i køleskab natten over.
Næste dag sætter du bollerne på bagepapir med et par skeer og bager den ved 200 g i ca. 25 minutter.
Venlig hilsen den dovne kok.
3 kommentarer:
Det lyder dejligt nemt - det må jeg prøve, for jeg holder også af, at det ikke er alt for besværligt at bage :-)
God lørdag til dig, Karin!
Det lyder som en rigtig god og nem opskrift, og når de så er færdige skal der bare en skive god ost på den endnu lune bolle, så bliver det ikke bedre. God Weekend.
Mvh. Michael
Jeg glæder mig til at høre, hvad I hver især synes om bollerne.
Jeg synes jo de er lige så lækre at spise som de er at lave.
:-D
Send en kommentar