torsdag, april 22

Meet Mr. Jingle.


For nogle få dage siden postede jeg et foto af denne lille flødebolle, jeg fangede ude på en solbeskinnet skråning i skoven. Men jeg bearbejdede billedet kom jeg til at tænke på Mr. Jingle, som den daværende kæreste og jeg døbte ham. I dag får du historien om ham.

For snart et par år siden, mens jeg boede i Sønderborg, havde vi tilbragt en aften med at se filmen "Den Grønne Mil". I filmen er der en fængselsmus, der tilsyneladende er blevet udødeliggjort .... jeg kan ikke lige komme på, om det er vha. strøm fra den elektriske stol eller om det er gift eller hvad.. og musen, der er tam hedder Mr. Jingle.

Efter filmen var slut, gik jeg i køkkenet med resterne af det snask, vi havde hygget os med og åbnede døren til skraldespanden, der hang på skabsdøren under vasken. Med det samme fangede mit blik en bevægelse, og i første omgang troede jeg, jeg havde tabt noget ud af skraldespanden. Det havde jeg ikke. I hjørnet af mit køkken sad en bette mus, der åbenlyst - at dømme efter alt det rod, der var omkring og under skraldeposen og det efterladte mussepøller - havde været i gang med at beværte sig selv med hvad, han havde fundet af brugbare rester i posen.

Nu har jeg jo en Ph.D. i indfangning af levende mus takket være Müsli, så jeg tog det i første omgang roligt. Jeg fik bare ret effektivt lukket dørene ind til stue og bad og barrikaderet døren indtil soveværelset. Døren kunne ikke lukkes helt, fordi værelset var så småt, at sengen ragede forbi dørkarmen. Kæresten fik godt med af den måde døren blev lukket på, at der var et eller andet under opsejling. Han sluttede sig til mig og sammen gik vi på musejagt. Og hold da fest, vi fik lov at jage. Den overgav sig ikke frivilligt og da ingen af os havde hverken sindelag eller hjerte til at sætte dens livs på spil, var vi 3 på dét hold. Det vidste musen bare ikke. Den kunne godt nok sno sig og hoppe. Er I klar over, hvor højt sådan en lille nyfodret tyksak kan springe???

Højt! Meget højt, kan jeg fortælle.

Ved I så, hvor kreativt et par tobenede kan tænke ved tanken om at have sådan et bette kræ til at fise rundt og bide i alting???

Kreativt. Meget kreativt! Faktisk lige så kreativt som musen kan springe højt gange 1.2. Vi havde besluttet, at sejren var vores og vi var to, så det lykkedes på et tidspunkt at trænge den op i et hjørne, hvor der stod en masse sko og i et fiffigt øjeblik så musen sin chance for at smutte i, hvad den måske har troet var et musehul.

I virkeligheden var det Karins ene træsko. Den blev lynhurtigt samlet op og båren udenfor, hvor musen fik en let rystetur til den gav slip og faldt ud og stak af. Vi blev helt naturligt enige om, at det måtte være Mr. Jingle siden den dukkede op i min skraldespand lige da den gjorde.

Den grønne Mil kan du læse mere om her. Den kan varmt anbefales.

6 kommentarer:

Hazel sagde ...

Nu vil jeg jo ikke ødelægge historien, men det var altså mig, der fangede den...

queserasera sagde ...

Næh, men du fangede OGSÅ en. Den gang, jeg har skrevet om her, var du der slet ikke.

:-D

Ninja sagde ...

Den var söt i alla fall :)

queserasera sagde ...

Ninja, jeg kunne heller ikke stå for ham.

:-D

Mia Folkmann sagde ...

Jeg kender godt Den Grønne Mil - den var pragtfuld!! Og det er tykbasse-musen også!! Godt, at I fik fanget det lille fjols, så den kunne komme ud igen - jeg har også brugt TIMER på at indfange mus, som Puskis slæbte ind - levende og fine, du ved, for at lege med dem... DET ville jeg nu ikke have. Hvis hun skulle have mus, skulle hun kat'me spise dem - så Puskis blev puttet uden for døren, og så blev musen fanget og frigivet. Resultat: En glad og lettet mus og en meget fornærmet kat!

queserasera sagde ...

Vi har også fået rigtigt mange levende mus "leveret" i årenes løb. Ih, det er altså knapt så dejlig en gave at få.

:-D