tirsdag, april 13

Surprise - Showet

Showet, vi skulle se, hedder Kapow og var underholdning i utrolig høj grad fra ende til anden og så var det utrolig godt struktureret, så mad, komik, sang og dans blev blandet med akrobatik og stunts i en lind strøm, der var nøje afstemt, så vi kunne nå at få det hele med. Det var en oplevelse af de helt store og vi var alle enige om, at vi ikke kunne have været heldigere med vores aften.
Ikke mindst fordi vi sad så tilpas tæt på scenen, at vi nemt kunne få det hele med og samtidig så langt fra den, at vi gik ram forbi, når Jecko gav den gas og "gik lige til stregen". Vi var vist ret enige om, at han også var over stregen et par gange, men ikke så meget, at det ikke var sjovt. Vi morede os i hvert fald.
Maden var noget for sig selv. Jeg har "klasket" en kopi af menuen ind i bloggen her, for alene gennemlæsningen er en oplevelse. Maden var ren luksus og kalveryggen var en helt unik oplevelse. Jeg tror ikke, jeg har smagt så mørt kød før.
Dertil fik vi champagne til at starte med - Datterens far mente, vi jo havde noget at fejre - og rødvin, der som aftenens eneste minus, ankom umiddelbart efter hovedretten og før desserten.
Her er lidt billeder fra showet, som Datteren har taget. Jeg havde også kamera med, men måtte erkende, at mine talenter ikke rakte til at tage brugbare billeder i den belysning - eller mangel på samme.
Undervejs i showet blev der på storskærme vist små sjove meddelelser og aftenens suværent sjoveste for os, var da der stod noget i retninge af:
"Some people don't know how to stop and keep celebrating until they are brain dead:
XXXXX
88 år
*Min datters navn her*
25 år"
Desværre nåede vi ikke at få et billede af dét, så jeg citerer frit efter hukommelsen.









Efter showet, der sluttede lige efter klokken 23, blev gulvet ryddet og stedet lavet om til natklub, så vi fik lige en gruppedans. Det var efterhånden også ret tiltrængt lige at få rørt sig lidt, selv om maden både var afmålt på mængde og serveret i et tempo, så vi var behageligt mætte uden dog at være forspiste på nogen måde.
Omkring midnat måtte Datteren, hendes kæreste og jeg dog takke af, for vi skulle med s-toget hjem før de indstillede trafikken for natten. Vi havde nu aftalt, at vi skulle mødes dagen efter på Datterens fars hotel til brunch og så skulle vi på sightseeing i det indre København, for om mandagen skulle de retur til Wien.

Ingen kommentarer: