torsdag, april 22

For et par år siden blev jeg af nogle venner gjort opmærksom på denne bog af Florence Littauer. Det var en bog, der kom til at sætte spor for mig, for den gav mig nogle gevaldige aha-øjeblikke og en langt bedre forståelse for, hvorfor jeg aldrig rigtig kom ud af stedet, men lod til at køre fast igen og igen.

Da jeg tog testen i bogen for at finde ud af, hvordan mine egne temperamenter var sammensat, fandt jeg ud af, at jeg faktisk har to, der er næsten lige store og de er samtidigt diametrale modsætninger. En avanceret form for to i én løsning, jeg havde bakset med i årevis.

Da jeg nu kunne se, hvorfor og hvor det så tit gik galt, var det også meget nemmere at finde frem til nogle løsninger, der kunne bruges, så jeg ikke altid havnede i clinch med mig selv og så jeg bevidst kunne vælge, hvornår jeg ville bruge hvilke styrker.

Bogen er i øvrigt rigtig god til også at få forståelse for de andre "personlighedstyper", der findes.

Der ligger en kort gennemgang (på engelsk) af bogen her.

Og her ligger en test, hvis man vil vide, hvilke "typer", man selv falder ind under.

4 kommentarer:

Madame sagde ...

Det lyder rigtig spændende, Karin - jeg har selv brugt en lignende hjælp, men på en anden måde nemlig via astrologi, som også handler om temperamenter.
Tak fordi du fortæller om bogen!

queserasera sagde ...

Madame: Det er faktisk rigtig sjovt og også lidt pudsigt så godt de to forklaringsmodeller supplerer hinanden. Det er ret underholdende i det stille at prøve at matche temperamenterne med de forskellige stjernetegn.

:-D

Mia Folkmann sagde ...

Jeg har en uhyggelig fornemmelse af, at jeg er sammensat af adskillige typer... (ikke den første, den kommanderende, dog...) (tror jeg ikke!).

Den slags bøger er altid sjove at læse og gode at blive kloge af - jeg vil prøve at tage testen i aften... ;-)

queserasera sagde ...

Mia, jeg tror, vi alle har minimum to typer, der dominerer over de andre to. For mit vedkommende var de ikke bare diametrale modsætninger, de var også meget tæt på at være lige store. Ergo "stod det stort set altid uafgjort" og inden længe var jeg igen i konflikt med mig selv.

:-D