Jeg er i øjeblikket ved at læse Sanna Ehdins bog " Et liv i glæde" og har fået den anbefalet flere steder fra, men jeg må indrømme, at det lige nu står noget hen i det uvisse, om jeg mon når helt til den anden ende af bogen, for jeg synes godt nok, den er mig noget letbenet. Det er mit indtryk at bogen er skrevet på basis af hendes egne erfaringer og med de værktøjer, der har hjulpet hende selv. Det første kapitel virkede meget lovende og indeholdt et par citater, der ramte ned lige dér, hvor jeg selv kæmper, men nu, hvor jeg er nået til kapitel 7, er det ved at være længe siden, jeg har fået noget at tænke over eller tage til mig. I hvert fald på den gode måde.
I går stødte jeg på et par sætninger, der gjorde det noget klarere for mig, hvad den skuffelse, der har ligget i baghovedet og rumsteret de seneste kapitler, består af. En af dem lød:
"Engang var jeg til konference og mødte en lærd mand, som så nydelig ud og gjorde et godt indtryk. Men da jeg talte med ham, oplevede jeg pludselig, at jeg begyndte at trække vejret med besvær, og jeg mærkede et tryk over brystet. Kroppen sagde: kom væk herfra, for den mand er ikke god. Men mit hoved sagde til kroppen: Stille! Det er en god og dygtig og behagelig mand. Til sidste lyttede jeg til kroppen, afbrød samtalen og gik derfra, hvilket var godt for mig. Min krop havde hurtigt registreret det, som hjernen ikke bemærkede."
Når jeg læser sådan et udsagn, så savner jeg altså som minimum en udbygning af, hvad det så var ved den pågældende mand, hun ikke mener var godt. Var han misbruger?? Seriemorder?? På hvilken måde var det, han var så "ugod", at hun ikke kunne gennemføre en samtale med ham??
Efter, jeg havde lagt mærke til ovenstående, dukkede flere og flere af de oplevelser op, hvor jeg synes, Sanna bare slynger nogle postulater ud eller nogle "anvisninger" på, hvad vi "bare" skal gøre for at få det liv i glæde, der er bogens tema og den slags kan jeg personligt ikke bruge til en disse. Jeg tror, jeg giver bogen en chance i et par kapitler mere, men så skal der også være kommet mærkbart mere dybde og nærvær i bogen, hvis jeg skal læse den færdig.
Som kontrast til Sanna Ehdin vil jeg gerne fremhæve Lone Rasmussens bog "Fra Pæn Pige til PowerPrinsesse". Bogen stod mig i hele 19 kroner og dét er nok grunden til, at den overhovedet fik en chance. Titlen virker lige poppet nok, men de små læseprøver, jeg tog rundt om i bogen virkede ret ok. Jeg købte den for et par dage siden, men nu er den læst. Tanken var, at den måske var underholdende og letbenet nok til at den kunne bruges som læsestof på arbejdet mellem opkaldene, men nej... den var ikke lang nok og den var for god. I går kunne jeg næsten ikke koncentrere mig om opkaldene, fordi den er så god og da jeg kom hjem læste jeg den færdig. Jeg kører dermed på et rimeligt søvnunderskud i dag. Lones bog er ikke tænkt som en gør det selv bog, men er "bare" hendes egne erfaring og hvad hun lærte af dem. Den virker altså i højere grad som et spejl og dét gør den godt. Fortællingerne er hudløst ærlige og fortalt med i et personligt sprog og med et nærvær og en selvindsigt, der gør den berigende og underholdende i sjælden grad.
Jeg har NYDT den og vil med sikkerhed læse den igen inden længe.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar