Bifrost ved Fyens Stiftstidende

Noget af det hyggelige ved blomsterfestivalen i Odense er, at den er fordelt over hele byen, så man ved aldrig, hvor man lige render ind i et fuldstændig uventet og betagende syn. Det opdagede jeg selv, da jeg på festivalens første dag kom galopperende ud af banegården med søvn i øjnene og arbejdet i tankerne. Pludselig blev min sanser udsat for et angreb af farver og skønhed, der fik mig til nærmest at klodse bremserne.

I nattens og den tidlige morgens løb var denne opstilling kommet på plads og jeg tror faktisk, det er den, jeg bedst kunne lide.

Under Bifrost ligger halen af en Midgårdsorm lavet af en af Odenses daginstitutioner. Plastposer og sække var fyldt med papir og dekoreret med tegninger og med billeder af de børn, der havde "strikket" den.

Og den var lang!

Og også frygtindgydende på sin egen enfoldige måde.

En dag, der starter med så meget skønhed og kreativitet har meget, meget svært ved at gå galt senere hen.

Blomsterfestival 2011 - Asgård og Bifrost

Det fremgår ikke ret tydeligt, men der står Midgard med bittesmå cyklamenfarvede minialpevioler med en let kruset kant. Fint så det ud.

Så var der lavet en regnbue - Bifrost - der bugtede sig op til porten til Asgård. Der var komplet med brændende fakler og det hele.

Regnbuen tæt på.

Og så havde den planteskole, der stod for denne opstilling, sat en kasse med dels nogle varianter af Fruity Mint, og noget "græs", der smagte af hvidløg, men det, der fik min udelte interessen var Stevia, som jeg har været "jagt" efter.

Stevia er nemlig meget sødere en sukker uden det usunde og jeg tænkte, det ville være et hit i mine isteer, hvor jeg til nu har brugt lakridsrod, som fungere upåklageligt i nogle af blandingerne, men det er jo ikke alt, der bliver beriget af smagen af lakrids, så jeg mangler et mere neutralt smagende sødemiddel.

Men jeg fulgte opfordringen på kassen og smagte på sagerne og Stevia skal afgjort findes og hjemføres... bare en 4-5 potter eller måske en tørret udgave, hvis det overhovedet er til at få....

Blomsterfestival 2011 - Yggdrasil

Jeg har de seneste dage nydt blomsterfestivalen i Odense og har taget alle de billeder, jeg har kunnet få tid og plads til ... og haft batteri til.

Temaet var den nordiske mytologi og her er det træet Yggdrasil, der er bygget en opstilling op over.

Det er planteskoler rundt omkring i hele landet, der laver opstillingerne baseret på noget så almindeligt som potteplanter.

Det her er afgjort et af mine yndlingscitater, for det er jo ofte sådan, at når noget går galt og man får arbejdet sig igennem og kommer ud på den anden side, så er tingene faktisk bedre end de var, før der gik ged i situationen.

Alligvel er og bliver det utrolig svært at huske, når ens liv slår en kolbøtte eller går regelret over gevind og kaster sig ud i en serie af saltomortaler. Uden sikkerhedsnet.

Og det er sådan, jeg har oplevet den sidste uge. Der var endelig noget at rive i på arbejdet, så jeg har været rigtig godt beskæftiget. Men i begyndelsen af ugen fik jeg en sms fra arbejdet om et vigtigt info-møde. Bare selve sms'en, tonen, den var holdt i og det totalt fravær af brugbar information fortalte mig stort set alt: Min afdeling skal lukkes og ganske rigtigt. Det er lige det, den skal.

Selv om jeg havde nok at lave, skal jeg love for, at det har ligget under overfladen og fyldt og slugt min energi, så der overhovedet ikke har været krudt til at opføre mig den mindste smule overskudsagtigt. Så det har jeg bare ladet være med.

Men i dag har jeg fået tilbudt, at jeg kan blive overflyttet til vores søsterafdeling i Odense, så jeg starter allerede torsdag morgen og jeg lettet. Og lidt spændt, for mange af mine nye kolleger kender jeg allerede. Men det er igen kommet lidt bag på mig, hvor meget energi, det her faktisk har slugt. Ofte er det jo noget, man slet ikke kan mærke, før situationen bedres. Men så kan det til gengæld også mærkes over det hele.

Heldigvis.

Billedcitat om tidens kraft 11

Billedcitat om tidens kraft 10

Billedcitat om tidens kraft 9

Billedcitat om tidens kraft 8

Billedcitat om tidens kraft 7

Billedcitat om tidens kraft 6

Nem sommermad

En håndfuld snittet hvidkål
En håndfuld hhv. mungbønnespirer, kikærtespirer og linsespirer.
5 cocktailtomater i halve.

dressing:
1 ss koldpresset rapsolie
2 ss mørk balsamico
salt og peber.

2 kyllingelår.

Nemmere og hurtigere kan det næsten ikke blive.

Billedcitat om tidens kraft 5

Khader.dk - en must-read bog.

I dag blev jeg færdig med at læse khader.dk. Det har taget noget tid, fordi der ikke har været så meget tid til at læse på det seneste. Alligevel har det været nemt at holde ved, for hold da helt fast, hvor har han meget at sige omkring en masse og hvor er jeg blevet flyttet med. Og nej, hvor har jeg nydt det.

Læseoplevelsen har været helt i top, for ikke bare har khader en masse at sige om indvandrere, integration og mange andre aspekter af den debat jeg syntes også, han havde meget at sige omkring danskere, demokrati og ansvar. Jeg er blevet sparket i min derriere, så jeg knapt kan sidde.

Nu har manden khader aldrig været min kop te. Ikke fordi han ligger langt fra mine egen synspunkter, det har mere skyldtes, at han har spillet på alle de strenge, der var at spille på for at blive kendt og komme frem og nå sine mål. Og undervejs nåede jeg altså at få allergi i middelsvær til alvorlig grad, fordi det var noget nær platumuligt at undgå hans udtalelser og meninger overalt. Jeg gik ganske enkelt i mætning og den har holdt sig til, jeg åbnede hans bog.

Han har ikke selv skrevet, men har allieret sig med Jakob Kvist og dét er der kommet en meget, meget god læseoplevelse ud af både hvad sprog, form og indhold angår.

Den kan varmt anbefales.

Faktisk må jeg nok have den i hardback på et tidspunkt, for den skal helt sikkert læses igen.

Billedcitat om tidens kraft 4

Dagens kreative indfald.

I dag fik jeg lige en ide med et par ørestikker og et par perleøreringe, jeg aldrig er blevet glad for at bruge. Begge dele var ubehagelige at gå med, så de blev skrinlagt og har bare samlet støv i alt for lang tid. Men jeg fik sådan en lyst til at pynte mig med noget nyt tingeltangel, så jeg gik på rov i gemmerne og fandt på at flikke dem sammen.

Stikken blev klippet af cirkonerne, der blev sat en o-ring både for oven og for neden. Dermed kunne jeg sætte perlerne i den ene o-ring og den anden o-ring bruges til at stikke mine yndlingsørebøjler i.

Det tog godt nok ikke mange minutter, men det kom bag på mig, hvor godt det blev. De fungerer rigtig godt og er virkelig behagelige at gå med. Og så har jeg matchende øreringe til de af mine perlekæder, der har lyserøde perler i.

Slet ikke dårligt.

Billedcitat om tidens kraft 3

B som Bøger

I dag er ABC scandinavias 2. runde af bogstavlegen nået til B.

B'et repræsenterer for mig nogle af mine bedste venner: bøgerne. Jeg har læst med stor glæde og sult siden, jeg var barn og kan i dag slet ikke forestille mig en dag uden at have læst bare lidt. Det sker da, men det er ikke ofte og går der måske endda flere dage, kan jeg tydeligt mærke det på min trivsel.

Jeg læser med glæde og for at lære og lade mig inspirere indenfor mange fag og mange genrer.

Du kan se flere forslag til bogstavet B her.

billedcitat om tidens kraft 2

Billedcitat om tidens kraft

Ny mad: Avocado med bønnespirer

Nu, hvor jeg har sat mig for at sige farvel til colaen og leve sundere, er jeg på udkig efter kalorier, jeg kan bruge som alternativ for den energi, jeg tidligere fik fra colaen. Dét går lidt trægt, for der er mange krav, det skal leve op til, hvis jeg skal have succes med mit projekt:

Det må og skal være lækkert - hvis ikke, får jeg det ikke ned.

Det må og skal være nemt - tager det for lang tid at lave (det skal helst kunne klares på 5-10 minutter), får jeg det ikke gjort og så får jeg heller ikke spist.

Det skal være billigt.

Og det skal være sundt.

Ergo tager det noget tid at finde på eller finde opskrifter, der kan leve op til det hele. Men denne lille avocado lever jo fint op til det hele og kan i øvrigt lige så fint serveres med azukibønnespirer, der er en rød variant at mungbønnen. Har man lyst til eller brug for mere, kan man jo evt. tilføje lidt mere grønt og måske en reje eller to. Variationsmulighederne er uendelige.

________________________________________________

Denne lille opskrift bliver mit bud på ABC scandinavias første bogstav i anden runde.

Du kan se flere bud på a'et her

Citatleg m. fotoprogrammer og mønstre

Du har helt ret, det her citat har vi set. I dag endda!

Men der er en grund til, at jeg poster det igen. Jeg har på det seneste postet mange sådanne citater uden at gøre det store ved dem, for lige nu leger jeg bare.

Baggrunden med bladene er mit nye tørklæde, som jeg har fotograferet for at bruge det som baggrund. Det blev ikke nogen ubetinget succes, så i dag har jeg også for første gang leget med airbrush, hvor det sorte var blevet noget "snusket". Citatet har jeg også selv oversat og lavet printscreen af, så jeg kunne billedbehandle det og lægge den tynde blå ramme om, før det blev kopieret ind i billedet af tørklædemønstret og gemt.

Og egentlig er det da blevet noget mere dekorativt af det, hvis jeg selv skal sige det.

:-D

Billedcitat om frygt

Dagens citat er fra bogen "The Power of Now" eller "Nuets Kraft" som den hedder på dansk.

Det gjorde stort indtryk på mig, da jeg læste det ved anden gennemlæsning af bogen. Første gang gjorde bogen også indtryk, men her i anden omgang har den noget helt andet at give mig og er blevet en langt større oplevelse.

Og så er lige dette citat, der gav en aha-oplevelse i sig selv, gået under huden på mig, så når jeg stresser rundt og er lettere kulret, så er det langt nemmere at stoppe mig selv og huske på, at jeg lige skal have hentet mit fokus "hjem" fra fremtiden og til nutiden igen.

Det er som regel nok til at genvinde balancen.

Derfor syntes jeg, det måtte være oplagt at dele det.

En kop god, varmende chokolade.

Man kan sige meget om i går aftes, men den levede godt nok ikke op til mine forventninger om en aften sidste i maj.

Der var ingen lyst til at sætte mig på altanen med et glas køligt vin.

Overhovedet.

Regnen piskede jo nærmest med og her var mørkt og koldt.

Man kom helt til at tænke på efterår med kulde og blæst og nu, jeg tænkte i de baner, kom jeg også til at tænke på varm, krydret chokolade.

Dét var lige noget, jeg kunne bruge, så der var ikke langt fra tanke til handling.

Og kort tid efter stod den der: varm, krydret med muskatnød, en knivspids chili og godt med kanel.

Så var regnen, mørket og kulden til at bære igen.

Billedcitat om tabte drømme

"Det er ham i den hvide t-shirt"

Jeg er egentlig af den mening, at man ikke bør lægge billeder af andre ud i ens blog uden forudgående tilladelse, men i dag indrømmer jeg, at jeg gør en undtagelse.

Normalt vil jeg heller ikke gøre det store i, at vise billeder, der gik op i røg, her på bloggen, men nu jeg er i gang med undtagelserne, kan jeg jo lige så godt lave et lille bundt.

Ellers ville meningen i min fortælling stort set også gå op i røg.

For nogle uger siden var jeg med nogle gode venner til Lillebælt Halvmarathon. Der er ingen løber i mig, lad dét være sagt med det samme, men i år var der alligevel god grund til at tage med. 3 gode grunde, faktisk: De to er hhv. 7 og 11 og mangede en, at "hænge ud med", mens deres far forsøgte at tage livet af sig selv sammen med små 11.000 andre og den sidste var min nevø, der for første gang skulle deltage i løbet.

For et år siden, da han blev konfirmeret, havde han vist ikke set en løbesko på nært hold, så da han i september sidste år fortalte, at han ville forsøge at løbe et halvmarathon, var jeg kvik til at love, at jeg ville komme og heppe.

Ergo var vi klar ved startlinien. Belæsset med 1 bredskygget solhat, 2 unger, der hyggede og 3 madpakker med tilhørende drikkevarer fik vi alle sendt afsted. Nevøen havde en formening om, at han ville være i mål igen på ca. 2.30, så da starten var gået, stod jeg klar og ville tage et billede af ham, men han grovsnød og havde lagt sig i feltet ved tidsholderne for 2 timer og 10 minutter, så han var forbi mig længe før, jeg nåede at få kameraet frem.

Måske skulle jeg lige forklare, hvad en tidsholder er, (når jeg nu selv endelig har fanget ideen i dem), det er løbere, der er med som hjælpere. Jeg kan forstå på det jeg har hørt, at for uerfarne langdistance løbere kan det være svært at bedømme, hvor hurtigt, man egentlig løber og det er let - specielt når andre spurter forbi en - at få lagt for hårdt ud fra start og så gå død, før man når i mål. Derfor er der sat erfarne løbere ind, der er iført ikke bare løbetøj i genkendelige farver men også den yndigste overdimensionerede, hvide heliumballon med f.eks. 2:10 på. Ballonen svæver ca. 60 cm overhovedet på dem og er omkring 45 cm i dm mindst og så er den tøjret med et stykke gavebånd, der er bundet i ballons knude og fæstning i løberens "kravetøj" med en sikkerhedsnål. Dermed er den nem at se og hvis man som løber bare holder sig i nærheden af dem, er man i mål på ca den tid, der er angivet på ballonen.

Helt ærligt, jeg synes, det er r*vsmart for nu at sige det lige ud. Ikke nødvendigvis kønt, men smart tænkt.

Men tilbage til historien:

Jeg så Nevøen spurte afsted og stod måbende tilbage og brændte inde med et par eder og forbandelser af ærgrelse, men det var da til at overleve, for så kunne jeg bare tage et billede, når han kom over målstregen igen.

Ungerne og jeg hyggede og var rundt og kigge på boderne, på vandet og så var der jo lige et par madpakker,der skulle afvikles og begge havde fået med, at far havde givet mig penge til is eller sodavand. Det var ikke en detalje, der blev glemt på noget som helst tidspunkt.

Far kom over målstregen efter ca. 2 timer og jeg begyndte at gøre klar med kameraet, for hvis Nevøen nu havde holdt trit med de der 2.10 tidsholdere, ville han være her snart.

Så jeg ventede.

Og ventede.

Og begyndte at blive bevidst om, at solen havde fået øje på min udskæring, der ikke var i skygge overhovedet.

Men jeg skulle jo have mit billede. Ville have det.

Så jeg blev.

Og ventede.

Og stegte.

Og lige omkring 2 timer og 30 minutter efter start - faktisk nogle minutter før - så jeg ham. Vupti, frem med kameraet og gøre klar. Brøle efter ham som en anden ... brøleabe. ALLE hørte mig. Bare ikke Nevøen og vupti, så var han forbi igen.

Men jeg havde da i det mindste fået skudt et billede.

Det er ham i den hvide t-shirt.

Nå, du kunne måske heller ikke se ham??

Det kunne jeg heller ikke. Det var først, da jeg fik billederne over på min pc, jeg kunne se ham.

Her kommer et udsnit, hvor han er indrammet med sort.


Jeg var ikke totalt tilfreds. Det indrømmer jeg.

Bedre held næste gang.

Måske.

Billedcitat om frygten for fiasko

En eksplosion i slow motion?

For snart meget længe siden, da min mor besøgte mig her en af de første gange, faldt det hende for brystet, at jeg slet ingen planter havde. Så hun traf en hurtig beslutning om, at jeg skulle have en orkidé. Jeg forsøgte at gøre nogle indsigelser, for indtil videre har ingen plante overlevet at komme i mit eje og under min "kyndige" behandling, men jeg blev fuldstændig overhørt.

Jeg fik en fin lysegrøn orkide. (Jeg har givet den lov at slippe for gruppe- såvel som portrætfoto, for pt er den i en noget sølle forfatning. Igen).

Men den stod længe og blomstrede og var så smuk at se på og jeg voksede lidt ved tanken om, at jeg måske godt kunne det der med blomster alligevel.

Men så glemte jeg at vande den og så gik dét over.

Jeg fik nu at vide, at jeg bare skulle skære den ned og fortsætte med at vande den, så ville den komme igen.

Jeg adlød.

I mellem tiden havde jeg købt et par orkidéer mere i pink og lyserød og hold da op, de var flotte og overdådige. De stod i mit soveværelsevindue med den lille grønne imellem sig for ved deres eksempel at vise den vejen.

Men så glemte jeg at vande dem.

Denne gang blev de ikke klippet ned, jeg vandede bare videre og fandt derved ud af, at så kommer de faktisk noget hurtigere, for så sætter de skud på de stængler der er, i stedet for at skulle sætte helt nye stængler også. Og lur mig lige om ikke også, der så er krudt til at par blomster ekstra.

Den pink har sat i hvert fald 8 blomster på hver stængel og folder dag for dag en ren overflod af skønhed ud, så man helt taber vejret.

I dag har jeg fire orkidéer og er stille og roligt blevet lidt bidt af at få dem til at trives og blomstre.

Og hvad kan vi så lære af dét??

Nogen gange skal man lytte til sin mor selv om man er overbevist om, hun tager fejl.