Bifrost ved Fyens Stiftstidende
Noget af det hyggelige ved blomsterfestivalen i Odense er, at den er fordelt over hele byen, så man ved aldrig, hvor man lige render ind i et fuldstændig uventet og betagende syn. Det opdagede jeg selv, da jeg på festivalens første dag kom galopperende ud af banegården med søvn i øjnene og arbejdet i tankerne. Pludselig blev min sanser udsat for et angreb af farver og skønhed, der fik mig til nærmest at klodse bremserne.
I nattens og den tidlige morgens løb var denne opstilling kommet på plads og jeg tror faktisk, det er den, jeg bedst kunne lide.
Under Bifrost ligger halen af en Midgårdsorm lavet af en af Odenses daginstitutioner. Plastposer og sække var fyldt med papir og dekoreret med tegninger og med billeder af de børn, der havde "strikket" den.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar