Efter en længere pause her på bloggen er det vist på tide, jeg lige opdaterer med lidt af det nyeste.
Jeg var i Hillerød nytåret over efter at have holdt julen i Sønderborg og helt uden "barn". Fredag aften holdt vi kompensationsjul, da hun havde været i England julen over og vi derfor ikke havde kunnet holde den med hinanden. Og den blev vist noget alternativ. Den traditionelle julemenu hos os står på farseret kalkun, så vi havde snakket om at lave en farseret kylling for at komme så tæt på som muligt men uden at stå med de enorme mængder mad, der er i en kalkun og så ellers følge traditionerne, men dels løb tiden fra os og dels var det jo nytårsaften dagen efter, så resterne ville vi ikke få tid til at gøre ordentligt kål på.
Ergo blev det cajunkrydrede kyllingebryster, hasselback-kartofler og Waldorffsalat med ris a la mande til dessert. Da vi også gerne ville skåle godt nytår med hendes kæreste, der skulle til Haderslev dagen efter, blev a la manden ledsaget af en lækker og kold Asti.
Nytårsaften var der kun hende og mig og en parteret og død laks. Og det blev ærlig talt lige alternativt nok undervejs, men også meget grinagtigt. Hun havde haft en flaske mousserende vin stående til os, som var blevet købt i Lithauen på en af hendes og Jonathans rejser og den skulle vi have i løbet af dagen. Jeg havde også taget en flaske med, for mit lokale supermarked havde en russisk en med russisk etiket og hele molevitten (læs: guldskrift).
Men det viste sig, da vi åbnede den, vi skulle have i løbet af dagen, at der ikke var én eneste boble i. Til gengæld var der bismag ad libitum, så vi blev enige om, at køkkenafløbet helt sikkert lige trængte til en hurtig skylning. Og så strikkede vi lige en plan b: ”russeren” skulle drikkes til laksen, i stedet for hyggevinen måtte vi tage kold cola og så tog vi Hustler energidrik til midnat i stedet, før vi gik ud og skød alt det fyrværkeri, vi kunne finde.
Planen var jo i og for sig ret god, men det er ikke det største køleskab, de har, så jeg ville lige være smart og stille colaen på taget udenfor køkkenvinduet. En rigtig god ide, men jeg havde åbenbart slet ikke fået set godt nok efter, da der var lys at se ved, for der var en del længere ned end jeg lige huskede, så i stedet for at stille colaen endte jeg ret beset med at kaste den ud. Ca. 70 cm ned, så den væltede naturligvis og trillede flere meter væk. Heldigvis er der kant på sådan et fladt tagpaptag, så den blev stoppet før det gik helt op i eksploderende cola. Men jeg måtte i køsteskabet og danne en lynalliance med gulvskrubben og liggende på maven ud af vinduet kunne jeg så lige præcis få gelejdet colaflasken så tæt hen på vinduet igen, at jeg kunne nå den og få den hentet inden døre.
Efter middagen, der stod på stegt laks, flødespinat og chips ledsaget af den russiske vin, der passede smukt til, stod den på film – Marley and Me – nytårsprogrammer om politik (lidt fest SKAL der jo være sådan en aften) og 90-års fødselsdagen og til sidst velkomsten til det nye år, der nåede at blive adskillige minutter gammelt, faktisk kunne man godt påstå, at det både nåede indenfor døren og fik jakken af og hængt på en bøjle i skabet, før ”Vær Velkommen Herrens År” endelig tonede ud i stuen. Da stod vi allerede med overtøjet halvvejs på og var klar til krudt og skyderi.
Men vi fik vores billeder og vi kylede med knaldperler – MONSTERknaldperler endda ifølge æsken – og kæmpede en indædt kamp for at få gnist i stjernekasterne. Vi tabte første runde.
Men vi fik vores billeder. Og en ung mand stoppede op og mente nok, at vi da var nok var gået noget amok med krudtet, hva? Jeg tænker, han har været ved at få mavesår af misundelse over, at vi havde MONSTERknaldperler og much fun, mens han bare stod der midt på vejen med uldhue og cykel uden lys.
Livets goder ER bare ikke retfærdigt fordelt.
Da vi kom hjem, tændte vi fluks et fyrfadslys – vi havde jo stadig et udestående med de der stjernekastere – og så blev det taget under kærlig behandling ude på badeværelset. Kors, hvor sådan nogen soder… altså. Men det var sjovt.
Dagen efter var det tidligt op, for jeg skulle hjem og Hazel skulle skrive, så kl. 8.22 sad jeg i toget hjem igen.
Siden da har det været knokkelpukkel i Odense, der ikke har kørt dagsprojekter i den sidste måned, så jeg har været på aftenarbejde og har også taget weekendvagterne for at få indhentet nogle af de timer, jeg kom til at mangle i december.
:-D
Ingen kommentarer:
Send en kommentar