Der var ingen lyst til at sætte mig på altanen med et glas køligt vin.
Overhovedet.
Regnen piskede jo nærmest med og her var mørkt og koldt.
Man kom helt til at tænke på efterår med kulde og blæst og nu, jeg tænkte i de baner, kom jeg også til at tænke på varm, krydret chokolade.
Dét var lige noget, jeg kunne bruge, så der var ikke langt fra tanke til handling.
Så var regnen, mørket og kulden til at bære igen.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar