Om at væbne sig med tålmod og drikke med stil

For ca. 2½ måned siden var min mor på besøg hos mig for første gang. Jeg var lige flyttet ind her, efter en sej kamp med banken om et lån til indskuddet, hvilket de pure havde afvist. Min økonomi så overhovedet ikke ud til at kunne bære udgifterne til lejligheden mv. og det var kun lykkedes at få lejligheden, fordi mor trådte hjælpende til. Valget af bolig havde ikke været svært, jeg var opsagt og det lå fast, at jeg skulle flytte d. 1. december og af de muligheder, jeg havde kunnet finde, var denne den bedste også i økonomisk henseende, hvilket langt fra var det samme som, at det hang fornuftigt sammen. Det gjorde det ikke, faktisk var der overhovedet ingen sammenhæng mellem indtægt og udgifter og det bekymrede mig en del, når jeg tillod mig at dvæle ved det! Der var heller ikke mulighed for at søge hjælp, for lejligheden var ikke en boligforeningslejlighed.

Men tilbage til min fortælling. Mens hun var her, fik vi noget god mad - som hun var så sød at købe - og noget godt vin - som hun også havde sørget for - dog var jeg leveringsdygtig i service... men det haltede en hel del med glas. Jeg havde vandglas, men det er jo ikke optimalt. Og så har jeg nogle utroligt lækre portvinsglas fra Holmegaard. Portvinsglas? Jep, portvinsglas! Heldigvis er de skabt til de lejligheder, hvor portvinen indtages i herreværelset, så de var noget større en dels slags glas normalt er, så selv om der skulle nogle genfyldninger til undervejs, gik det fint. Det bidrog nu kun til stemningen, for det er ikke hver dag, man drikker hverken retsina - tror jeg, det var - eller rødvin af portvinsglas.

Dagen efter stod menuen på tatar og til den slags hører der en snaps. Jeg havde heller ikke nogen snapseglas, så portvinsglassene måtte gøre tjeneste endnu en gang og de klarede det med bravour. Dog blev det ved den ene snaps til hver og så måtte der en lur til efterfølgende, men det er også nogle robuste glas, der vejer en del.

Jeg kunne nu godt selv se, at den jo ikke holdt i længden. Man kan ikke drikke vin mv. af portvinsglas i al evighed, jeg havde bare ingen ide om, hvad det var for en slags glas, jeg kunne tænke mig og jeg er alt for nærig til bare at købe det første, det bedste, specielt når det viser sig, at det første, det bedste både er dyrt og grimt og på den måde er der så gået 2½ måned, hvor jeg har kigget og lurepasset og drukket vin af henholdsvis portvinsglas, lånte rødvinsglas og senere af de champagneglas, jeg opdagede, jeg stadig havde. Det oplagte var jo at ønske sig nogle i julegave, men ih, jeg er jo altså lidt kræsen og ville gerne have noget et sæt med med både rødvin, hvidvin og vandglas... så i stedet ønskede jeg mig penge og det fik jeg. Mange penge. Desværre gik de i første omgang lige lukt i husholdningskassen, men jeg er god - hvis jeg selv skal sige det -til at notere den slags og skrev et gældsbevis på hele beløbet, så de ikke sluttede deres dage som husholdningsbidrag. Derfor kan jeg konstatere, at den del af julegaven fra Hazel og hendes kæreste er disse 6 flotte vinglas, som jeg er meget, meget glad for.

Vi kan jo lige tage et billede af et af de famøse portvinsglas:

Jeg kunne ikke drømme om at sende dem på pension, men jeg er klar fra dags dato til at begrænse mig til at servere portvin, Baileys og andre relevante drikke af dem, for nu.... TADA - her indsættes trommehvirvel af passende længde - har jeg ikke bare fundet, jeg har også både købt og hjembragt de rødvinsglas, jeg kunne lide. Der kommer lige et billede af det første her:

I bloggens anledning, er det blevet vasket og klar til indvielse. Der er 5 mere af samme slags, men de skal lige underkastes en kærlig behandling med vand og sæbe før, de kan vises for offentligheden.

Til slut skulle vi måske lige se de to ved siden af hinanden?? De kommer her:

Måske skulle jeg tilføje som et PS, at min mor - da hun vågnede af det snapsekoma, jeg havde påført hende - fandt nogle rigtig søde snapseglas, der har tilhørt min farmor. Dem har jeg fået, så nu kan jeg også servere snaps i mængder, der opliver mere end det bedøver.

Før jul var det mig meget magt påliggende at have glas, der matchede og dét skal ingen beskylde mine vin, hedvins- eller snapseglas for at gøre.... men undervejs er det faktisk holdt op med at betyde noget. De er hver for sig smukke og de har hermed min velsignelse til at mismatche alt det de lyster.