Den forbandede ytringsfrihed!!!

Jeg har været hjemme i formiddag og har hygget. Meget!! Både med at få styr på mine perler, der stadig lå i en kaotisk bunke efter flytningen og med at trække lidt perler på snor. Palle alene og med hænderne fulde af perler... så skulle man jo ikke tro, idyllen kunne brydes, vel???

Men dét kan den.

Og det blev den! Bedst som jeg trissede rundt og var fordybet i nogle meget kreative og meget vigtige overvejelser med mig selv omkring farver, materialer - granater vs. ferskvandsperler osv. - og former, blev jeg afbrudt i mine tanker af en brokken, der ikke lod mig i nogen som helst tvivl om, at nogen var utilfreds med tingenes tilstand og vedkommende havde åbenbart end ikke overvejet muligheden af at "flette næbet" og brænde inde med sin galde.

Så er det jo, sådan en som jeg bliver nysgerrig, ikke? Så jeg kiggede ud af vinduet og fik øjenkontakt med en solsortehan, der sad klar til at lette nederst på rækværket derude. Han havde nemlig forlængst set mig og det var dét, der ikke passede ham. Jeg stod jo lige ved altandøren og stod. Nu har vi endelig nået et stadie, hvor det åbenbart er accepteret, at jeg må sidde ved spisebordet, mens der spises på den anden side af ruden, men det har aldrig være ok, at jeg stod op. Så ser jeg jo meget større ud.

Jeg foldede ganske langsomt og diskret benene sammen under mig og lod bagdelen finde hvile i den stol, jeg vidste stod bag mig og et splitsekund senere hoppede han målrettet hen og lod sine aggressioner gå ud over havregrynene og solsikkefrøene derude til han havde fortæret, hvad han ønskede. Derefter lettede han, men lur mig om ikke han slog med nakken i ren og skær forargelse først.

Mon man skulle skrive et kort med en undskyldning og lægge derud til i morgen??? Eller skulle jeg hellere fastholde, at han bare kan flette næbet??? Det sidste frister..