tirsdag, maj 11

Sex on legs

For snart længe siden hørte jeg udtrykket "Sex on legs" i et tv-program. Det var en mand, der fortalte om sine følelser for sin kone efter mere end 20 års ægteskab og jeg faldt både for hans måde at sige det på og for udtrykket som sådan.
Da ham her dukkede op på min altan for et par dage siden, om jeg til at tænke på det igen, for han er da godt nok sexet: Ren, rå mandig bredskuldrethed, der rækker så langt ned over ryggen, at han næsten er nødt til at skræve på sine små spurveben.
Jeg har måttet kæmpe lidt for at få billederne, for han er ikke så vild med den effekt, han har på mig. Han er faktisk lige kvik nok til at stikke af, men nu lykkedes det mig alligevel at få et par billeder, som jeg kunne dele med jer.




Himmelsk hittegods...

Kender du dét at man har nogle yndlingsting som så pludselig laver et forsvindingsnummer, der bare er effektivt og uanset, hvor man leder, hvem man snakker med og hvor mange efterlysninger, man laver, så er der bare ingen effekt og tingene er så forsvundne som havde de aldrig eksisteret?
Og så lige pludselig dukker de op igen et sted, hvor man ville have svoret på, man havde set efter indtil flere gange??
Den oplevelse har jeg lige haft med de to ringe her og med ørestikkerne. Alle tre favoritsmykker, så jeg er slet ikke landet endnu efter at have fundet dem.
:-D






lørdag, maj 8

Dagens guldkorn.

Jeg sidder og hygger med Malthe, der er ved at farvelægge en tegning. Malthe vil gerne have, at jeg skriver "Disse to børn er tvillinger" på tegningen med rød glitterpen. Jeg gør, som han beder om.

Hvad betyder 'tvillinger', Malthe? Spørger jeg.

"At de æælsker den samme farve!" kommer det prompte fra Malthe.

Den betydning kendte jeg overhovedet ikke til, må jeg indrømme.

:-D