torsdag, december 9

En velkommen påmindelse


Min datter - som skal forblive stort set unavngiven - har været efter mig fordi jeg ikke har opdateret bloggen i et stykke tid. Det duer simpelthen ikke. Jeg har selv haft lidt skidt med det, men har været noget presset for tid og overskud fordi jeg har kastet mig ud i at lære noget nyt, der i den grad ikke er faldet mig let: Jeg vil ikke bare have orden i mine ting, nu skal der også orden på alt andet, så som jeg fortalte i bloggen om "Få tingene gjort", så er det det, jeg er gået i gang med. Næste gang kaster jeg mig over noget lettere som f.eks. at løbe et marathon eller lignende.

Det er nu en utroligt givende proces og nu, hvor jeg har sat mig ind i de værktøjer, David Allen bruger og måden, de bruges på og jeg har fået dem på plads, begynder resultaterne også at vise sig og de vokser både i antal og i størrelse, så det har afgjort været blodet, - ok, måske ikke blodet - sveden og tårerne værd.

I dag var der som sædvanlig en del projekter og opgaver på min dagsorden, men jeg valgte alligevel at rive et par timer ud af kalenderen, da alt stod dækket af rimfrost og solen dukkede frem på en skyfri og klar, blå himmel.

Det var afgjort det hele værd og kameraet var fuldt af virkelig flotte motiver i løbet af ingen tid.

2 kommentarer:

Inge sagde ...

Aha.. det er der solen er.. her kommer der store hvide og kolde fnug ud af en grå himmel.. :-)

queserasera sagde ...

Så bor du vist det "forkerte sted" i dag, Inge. Her er stadig hundekoldt og skyfrit og rimfrosten ligger stadig tykt på alle grenene - selv dem, der står lige i solen og har gjort det i flere timer.

God dag til dig.

:-D