For en lille uge siden, var jeg ud og gå tur i min nærliggende skov. Mens jeg gik derude, fandt jeg nogle afsavede grene i forskellig størrelse og jeg fik lyst til at tage nogen med hjem, så jeg søgte mig nogle ud, der så fine og regelmæssige ud.
Da jeg kom hjem satte jeg dem i vand og så gik jeg ellers og ventede og håbede, at de ville springe ud og ikke bare vise sig at være helt døde.
I går - 5 dage efter min tur i skoven - var jeg meget, meget tæt på at give op og smide grenene ud, men i dag er jeg glad for, at jeg ikke gjorde dét, for "min bøg" er jo lige ved at springe ud nu.
I morgen er der garanteret flere knopper, der er gennembrudt og bladene vil være ved at folde sig ud.
Se lige her:
Mens jeg sidder og nyder synet af dem, kan jeg så reflektere lidt over, hvordan det kan være, sådan nogle småting kan forårsage så stor glæde.
3 kommentarer:
Det er også lidt mærkeligt, men aldeles vidunderligt. For det er da en styrke at vide, at selv om man dårligt har salt til et æg, så er man rig på glæder. Jeg vil til enhver tid foretrække at glædes over udsprungne bøgegrene, den første solsortesang og en smuk, aftenrød himmel end alt muligt andet, som man kan købe for penge... :-)
Jeg er ikke kræsen, Mia. Jeg er helt åben for og villig til både at glæde mig over naturen og dens oplevelser og samtidig at glæde mig over en god aften med venner, en ny lækker taske - når det kan lade sig gøre - eller muligheden for at indrette mit liv som jeg har lyst.
God mandag til dig.
Karin
Sikke en dejlig idé at tage bøgegrene ind - det har jeg slet ikke tænkt på. Jeg har en hyacint stående i en vase, og den får hele huset til at dufte vidunderligt :-)
Send en kommentar