Jeg var egentlig i gang med at finde nogle nye og inspirerende tips til min dagbogsskrivning og til min skrivning i det hele taget, da jeg snublede over denne lille artikel med en indbygget skriveøvelse i. Den satte lige nogle tanker, jeg længe par puslet med at få formuleret her i bloggen, igang.
.
.
Jeg er fuldt og helt overbevist om, at det er sundere at skrive og sætte ord på det, man oplever og de følelser, man har end det nogensinde vil være at lade være og der er virkelig mange goder og indsigter at hente gennem dagbogsskrivning. Men skrivning alene er bare ikke svaret på hverken livets gåde eller Sandheden Om Lykken. Det er næppe nogen enkeltstående aktivitet, der er.
.
.
Generelt har jeg det lidt svært med, når lægfolk på mindre end en halv side med få ord og nogle kraftige generaliseringer får 'overflødiggjort' medicinsk behandling af både det ene og det andet uden selv at have kvalificeret -personligt eller fagligt -kendskab til hverken sygdommen, medicinen eller eventuelle konsekvenser af deres postulater og teser.
.
.
Min "overfølsomhed" stammer fra min egen oplevelse af depressioner og med de behandlinger med lykkepiller, jeg har fået i den forbindelse. Da jeg blev tilbudt behandling i første omgang strittede jeg MEGET imod, jeg havde jo fået et klart indtryk fra medierne af, at lykkepiller var skabt af Fanden selv. Mindst. Problemet var bare, at den læge, der partout ville "prakke mig dem på" havde kendt mig og jeg ham i over 25 år og jeg havde derfor stor respekt for både hans indsigt og faglige bedømmelser. Jeg valgte til sidst at stole på ham og tage imod pillerne.
.
.
Derefter gik jeg hjem og satte mig lidt ind, hvad de er og hvad de kan og gør og hvorfor og hvordan. Samtidig med, at jeg læste lidt om, hvad en klinisk depression er og gør og kan. Og så gav det jo altsammen meget mere mening. Det er vist i øvrigt ofte tilfældet, når antagelser og "hearsay" bliver erstattet med reel viden. Jo mere, jeg finder ud af, des bedre giver de mening som primær behandling.
.
.
Samtaler er helt sikkert essentielle, når man skal finde ud af, hvorfor læsset blev så skævt, at det til sidste væltede, men samtaler gør bare intet godt for andre end terapeutens økonomi, før den deprimerede er så langt ud af depressionen, at man kan "nå" vedkommende med samtaler. Man er i samtalerne nødt til at kunne mærke sig selv, tænke sammenhængende .... eller bare at kunne tænke i det hele taget, tage stilling og i det hele taget være tilstede mentalt og følelsesmæssigt, hvis det skal give nogen mening og det er man ikke det første rigtigt lange stykke tid.
.
.
Har man ikke være dér og har man ikke gået vejen båd ind i og ud af en depression er det meget, meget nemt at skrive "klogt" og, at det altså er meget bedre at undgå pillerne i behandlingen.
.
.
Personligt vil jeg - hvis jeg nogensinde igen ser så meget som skyggen af en depression på min personlige horisont - ringe til min læge med det samme og bede om piller. Når de er begyndt at virke, har jeg nemlig en ærlig chance for at gøre, hvad der skal gøres og begynde på vejen tilbage.
.
.
Når det er sagt, vil jeg helt sikkert i hverdagen sætte meget ind på, at leve på en sådan måde, at jeg slet ikke er nødt til at ringe og bede om de piller. Dét er en kunst, jeg øver mig på hver dag.
2 kommentarer:
Det er en del af det der også optager mig meget, hvilket også fremgår af min blog.
Når det er sagt, tror jeg også at medicin kan være nødvendigt hvis "læsset vælter" som du skriver.
Der kan selvfølgelig være mange årsager til at det vælter, og jeg har måske ikke været så presset endda.
Men når det så er sagt er der altså nogle fantastiske teknikker med hensyn til selvudvikling, og når man læser om dem kan man nok se at man har bevæget sig i en forkert retning i for mange år.
Men det er en livslang proces at arbejde med, og det skal gentages igen og igen, nærmest som et dagligt ritual.
Jeg håber at du også må få noget ud af disse teknikker, ellers besøg min blog, hvor jeg gerne deler ud af de erfaringer jeg har erhvervet mig.
Mvh. Michael
Hej Michael.
Jeg har skam været forbi din blog et par gange efterhånden. :-D
Du har helt ret, det er en daglig læreproces at finde ud af at holde balancen mellem arbejde og fritid, ydelse og nydelse i hverdagen. Men jeg oplever, at det bare bliver bedre og bedre efterhånden som jeg lærer det.
:-D
Send en kommentar