mandag, april 26

Min første hest: Beauty.

Jeg ville egentlig bare have lagt et billede af hende og sådan lige mindes hende lidt i dag, hvor det er hendes 41 års "fødselsdag". Min første hest.

Faktisk ved jeg ikke, hvornår hun blev født helt præcist, men hende, der ejede Beauty før mig havde øremærket d. 26 april, fordi det var den dag, hun selv var blevet ejer af Beauty og dermed hesteejer for første gang.

Jeg er heller ikke absolut sikker på, at Beauty var blevet 41 i år, for Hannes forældre troede, de købte en 10 årig hoppe til deres, men smeden, der havde set en hest før, mente hun i hvert fald var over 20 år. Og så var hun med føl.

Sikkert er det, at Beauty var over 25, da jeg overtog hende og sikkert er det også, at hun efterlod et eftertrykkeligt mærke på min sjæl. Jeg sagde farvel til hende i 1997 og i dag er hun stadig ikke glemt, men det kan man nok slet ikke, når det drejer sig om ens første hest.

Måske bliver jeg nødt til at fortælle hendes historie en dag.

2 kommentarer:

Mia Folkmann sagde ...

Det må du helt bestemt - fortælle hendes historie, mener jeg... :-)

Heste er vidunderlige dyr, og selv om jeg aldrig har haft én (og dårligt kan ride på én), så holder jeg meget af dem alligevel. Smukke og følsomme og samtidig stærke. Min yndlingshest er de engelske shire-heste - sådan en stor og dejlig bamse af en hest.

queserasera sagde ...

Det skal jeg nok, Mia. Den vil komme ind i mellem.

:-D