fredag, april 2
Duften af velvære
Jeg føler mig godt nok ikke helt på toppen i dag. Jeg har jo godt nok heller ikke just fået søvn nok de senere aftener på grund af 'letsindig omgang med gode bøger', så der er ikke noget at sige til det. Det langsigtede svar er naturligvis, at den manglende søvn skal indhentes og det bliver den. Lige nu er det nu også sådan, at jeg har nogle ting, der skal gøres og som kræver et klart hoved og så er det godt at have en olie eller to i køleskabet.
Jeg kunne ikke helt regne ud på forhånd, hvad jeg havde brug for i dag, men da jeg kiggede samlingen igennem, fandt jeg umiddelbart de tre på billedet her over, som lod til at kunne bruges. Når først de er valgt ud, er det ikke noget problem at finde den rette: man skruer bare låget af dem og sniffer til dem efter tur. Oplevelsen af duften vil gøre det mere end klart, hvilken, der er den rette olieblanding. For mig var det Inspiration, der skulle til i dag.
Så er det bare at hælde nogle dråber i en duftlampe eller lægge et stykke køkkenrulle eller en serviet på radiatoren... går det helt galt og ingen af delene er muligt, så kog da en kop vand og hæld et par dråber i den. Så skal du bare regne med at det skal gentages med jævne mellemrum.
Olierne i disse blandinger er ikke rumparfumer, som er så in for tiden, det er de ægte æteriske olier, så det er altså nødvendigt at være opmærksom på, at de ikke skal i direkte kontakt med huden... eller kroppen i det hele taget. De kan købes forskellige steder, men jeg er ret sikker på, at Helsam er et af de steder, der har dem. Det er i hvert fald en supereffektiv måde at løfte sig selv på, når der er behov for det.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
3 kommentarer:
Har du osse en olie mod forkønense?
Jep, der står pebermynte og tetræsolie i køneskabet... de virker ret godt.
;-)
Det ser lækkert ud, Karin! Vi har også mange af den slags til brug i forskellige situationer.
God påske til dig - det der er tilbage af den :-)
Send en kommentar