Om glæden ved den nye dagbog.

For et par dage siden skrev jeg om glæden ved gamle dagbøger og så virker det jo næsten oplagt, at der også må skrives en blog om glæden ved 'nye' dagbøger. For mit eget vedkommende er der faktisk to. Den første er den, jeg beholder og derfor har jeg valgt at kræse lidt mere om detaljerne i den: Jeg har valgt at skrive på almindeligt printerpapir, der jo i hvert fald er både nemt og billigt at få fat i og så har jeg lavet et underlagsark med linier, der passer til min skrift.

.

Det var ret enkelt at lave i excel, hvor jeg bare lavede et skema med en spalte og et passende antal celler. Det kræver kun lidt tid lige at få tilpasset det, så det passer med ens skrift, for det kan være ret nemt at få lavet linierne for smalle og sikke noget ulæseligt gnidder, der kommer ud af dét! Det fortæller jeg kun fordi jeg selv har prøvet det. Jeg var lige i mit ugidelige hjørne og mente til at starte med, at jeg da bare kunne skrive lidt mindre. Så kunne der også stå mere på siderne og det ville jo spare på papiret, ikke??

.

Man bliver klogere. Hurtigt!

.

Denne del af dagbogen er ret 'konstruktiv': det er den del, jeg bruger til at fortælle mig selv om de små oplevelser og indtryk, der har været, som er værd at huske og tage med, og så bruger jeg den til de overvejelser og indsigter, der kommer, når jeg laver tankeskriv.

Og så bruger jeg den til at hygge mig med, så jeg skriver ofte med blandt andet den fyldepen, der tilhørte min far. Det er jo overhovedet ikke en nødvendighed at dyrke det æstetiske, men som sagt er det noget, jeg nyder.

.

Herunder er et billede af dagbogen.

Anden del af dagbogen er faktisk ofte den, jeg bruger først og den er blevet helt uundværlig for mig. Der er ikke nogen æstetiske hensyn her: en almindelig A5 blok og en blyant er fint. Jeg bruger den nemlig kun til tankeskriv, når jeg enten er kørt i stå og ikke helt kan finde ud af, hvad jeg nu skal tage fat i eller har brug for at afreagere. Den er den virkelig god til. Skriver jeg dem ned her, giver det ret hurtigt klarhed i hovedet. Det virker nærmest som om, følelserne bliver flyttet ud af hovedet på mig, og så kan jeg som regel også se, hvad der skal gøres og om der overhovedet skal gøres noget. Tit sker det nemlig, når jeg har raset af på papiret, at jeg er så færdig med hvad det nu end var, der fik mig op i omdrejninger, at det slet ikke er et problem mere. Hvis jeg har besluttet, at det ikke er ligemeget og at jeg er nødt til at følge op enten med noget handling eller måske endda en ikke så hyggelig samtale med en eller anden, så har jeg til gengæld også fået styr på, hvad der skal siges, hvordan og hvorfor og dét er en hjælp, der er til at tage og føle på, når det gælder om at holde konfliktsituationerne i mit liv så få og så små som muligt.

.

Nogen gange skal der nu flere runder tankeskriv til, før jeg når ind til kernen og dermed har fundet afslutningen og kan lægge det bag mig.

.

En ekstra gave til mig selv med tankeskrivsblokken er, at jeg ret hurtigt efter river siderne i stykker og kasserer dem. Når processen er overstået, har jeg ikke brug for siderne mere og så skal de destrueres. Jeg har jo frit lejde på de sider og må skrive lige, hvad jeg føler lige sådan som jeg føler det og dét er ikke noget andre øjne ville have godt af at læse, der er sjældent noget konstruktivt i de tanker.

Derfor tager jeg bare og skriver det, jeg har lært af situationen, over i min dagbog og lader resten ryge ud med badevandet så at sige.