tirsdag, januar 11
Klarøjet og kvik igen
I går var første dag på arbejde efter en alt for lang juleferie og det var såmænd helt rart at være tilbage igen. Folk var også mægtigt søde og hjælpsomme og jeg slap helt for de rigtigt fæle. Sådanne aftener kan jeg godt lide.
Der var endda en dame, der - helt ufrivilligt - leverede dagens guldkorn i forbindelse med en undersøgelse for et bilfirma. Hun fortalte undervejs i interviewet, at da hun sidst havde været på værksted med bilen, havde hun ikke kunnet komme til at betale "fordi EDB-systemet var faldt ned". Heldigvis lykkedes det mig at holde latteren ude af min stemme til vi var færdige og hun havde lagt på.
Apropos ingenting, så faldt det mig ind i går, at der da er og var en helt forståelig grund til behovet for at holde søndag på en højhellig mandag: Jeg brugte jo min søndag på at knokle løs her på min hems, der så mildest talt frygtelig ud, så var i kælderen - fra 2. sal - et par gange og hente flyttekasser og kravle rundt fordi, man ikke kan stå oprejst der, mens jeg rydde op og flyttede rundt og gjorde ved.
I dag er energien også tilbage, så... jeg "kom lige til" at rydde op i hele hytten fordi, der lige trængte, så...
Måske er det søndag allerede igen i morgen??
:-D
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
2 kommentarer:
Ja søndag hver anden dag, det ville ikke være så ringe endda.. Hvad mener du med "alt for lang ferie" den sætning findes slet ikke.. :-) hvis du spørger mig.
Nej, jeg kan også klare en søndag hver anden dag.
En alt for lange ferie = ufrivillig ferie, der er selvbetalt. Jeg kan til enhver tid klare at holde fri i 3 uger. Eller mere.
:-D
Send en kommentar