Da jeg var teenager plejede min far at påstå, at jeg kvajede mig med en hastighed af 45 kvaj i minuttet. Dét kunne hurtigt og nemt gøre mig uhyggeligt fortørnet, for jeg syntes virkelig ikke, at det var så galt. Og i øvrigt var der jo kun en minimal brøkdel af kvajene, der var "min skyld" set med mine øjne. I dag kan jeg godt se, hvad han mente, men jeg må jo også erkende, at jeg - hvad han aldrig anerkendte - også var god til at lære af dem. Kombineret med min glæde ved at læse - og derigennem lære af rigtig mange menneskers fejl - tænker jeg i dag, at jeg jo egentlig har gjort det rigtig godt.
Jeg mener, hvor klog kan man overhovedet blive, hvis man slet ikke kvajer sig??
:-D
2 kommentarer:
Jeg tror, det er klogt at være overbærende med sine fejl - det er jo dem, vi lærer af :-)
Helt enig, Madame. Og for den sags skyld også med andres fejl.
:-D
Send en kommentar