Og så gik der endnu en uge uden, at jeg helt fik med, hvad der blev af den. Jeg fyldes med let undren hver gang – og jeg skal da hilse og sige, at det ikke er blevet spor bedre efter, jeg besluttede at skrive et ugentligt blogindlæg. Et ugentligt blogindlæg giver en ugentlig deadline og en ugentlig deadline fungerer fuldstændig som et analogt digitalur og hvis du ikke ved hvad dét er for et, så kan jeg fortælle dig, at det har et stort display, der viser timer, minutter, sekunder OG brøkdele af sekunder, der pisker af sted som en kat, der har fået færten af rejer SAMTIDIG med, at det tikker lige så højt som urværket på Rådhus-uret i København.
Og hvad blev den brugt til?
Det er kommet bag på mig i hvor høj grad, jeg skal gøre mig umage for at huske dét og det er faktisk lidt skræmmende. Jeg har ikke før været nødt til at stoppe op uge for uge og set på, hvad tiden gik med, så det er noget af en uvant øvelse. Men det er helt sikkert sundt at blive mere bevidst om, hvad min tid bliver brugt på og jeg fornemmer allerede nu, at der nok går mere tid med ikke-noget-særligt end jeg ok med og at det ville ændre sig efterhånden som jeg får et klarere billede.
Og det er nok slet ikke så tosset.
Ugens højdepunkt må siges at have været torsdag, hvor jeg havde besøg af en ven og hans unger. Jeg gik nemlig for noget tid siden fik en åbenbaring inspireret af den lokale bagers fastelavnsboller med flødeskum og det hele. Lige i det jeg så dem, vidste jeg både, at sådan nogen ville jeg også ha men jeg var også klar over, at jeg ikke havde lyst til at købe en. Den der bolledej er mig bare for kedelig. Så må jeg jo bage nogen selv, men hvem går lige i køkkenet og bager én fastelavnsbolle?? Jeg gør det ikke og spise en hel pladefuld kan jeg jo heller ikke, så jeg bad om hjælp og som de gode og trofaste venner, de er – alle 3 – så kom de altså forbi for at hjælpe.
Jeg havde sat mig for, at bollerne skulle bages af vandbakkelsesdej, men dét skulle jeg nok lige have øvet mig lidt på først, for det er mindst 7-8 år siden, jeg sidst har lavet dem og denne gang var det med en ny opskrift. Det endte med, at de 12 boller, som opskriften skulle række til blev til 7½ RET små, flade boller, der forduftede som sommerregn på solvarm asfalt længe før vi havde fået nok. Heldigvis var der råvarer nok til et hold mere, men den dej blev så flydende, at ungerne døbte det færdigbagte resultat, som jeg skar i 8 dele ”fastelavnsslice”.
Men den forsvandt også. Og det var hyggeligt, var det.
Fyldet kom til at bestå af solbærmarmelade, jordbær/rababermarmelade, krydret chokoladecreme og flødeskum og dét var smagsvarianter, der virkede. Chokoladecremen var godt nok lige fast nok, men dét har vi styr på til næste gang.
Herhjemme er der også sket fremskridt. Jeg har sorteret alle mine bøger og de har fået nye pladser – dem af dem, der var nye pladser til – for det er jo ikke alt, der er helt på plads endnu og så er den nyeste af reolerne blevet udbygget med en cd-hylde og dét har jeg nydt, for nu er det lige til at komme til den cd, jeg gerne vil høre og det er lige så nemt at få den på plads i modsætning til, da de boede i forskellige kasser under sofaen. Hemsen med mit kontor og den lange hems er der også ryddet langt bedre op på nu (Dog ikke så godt, at det er klart til at blive foreviget) og resultatet af det er, at min stakkels hjerne, der nu ikke stresser over mit rod længere, sprudler af ideer og kreativitet, så jeg skal ikke kan følge med.
Men nyde det, dét kan jeg.
:-D
Ingen kommentarer:
Send en kommentar