Rusland revisited - marts 2009 - kapitel 5

Efter morgenmaden, der var lige overdådigt hver morgen, gik mor og jeg i shoppingcentret, der ligger få skridt fra hotellet. Jeg havde taget termobluser med i den tro, at Rusland i marts var lig Nordpolen, når der er koldest, men de havde vist sig at være alt for varme og jeg var fugtig på den aldeles ufede måde det meste af tiden med dem på. Jeg havde ikke rigtig nogle almindelige t-shirts med, så det var nødvendigt at finde noget mere brugbart – og hvem drømmer ikke om at have lidt russisk mode med hjem – så der stod shopping på programmet.

Det virkede mest praktisk, at vi gik hver for sig, så jeg kunne finde en t-shirt eller to uden, at mor skulle stå og vente på, at jeg blev færdig. Den slags kan tage sin tid med mig.

Det var totalt ok at gå rundt for sig selv. Vi havde oplevet rigtig mange steder, at de russiske butiksansatte var over os som høge, når vi gik og kiggede, men jeg slap helt for dem og fik lov at passe mig selv. Det lykkedes også at finde både en sort/hvid t-shirt med korte ærmer og med sølvstikninger og en lilla langærmet bluse syet i mere end blød viscose.

Bagefter var der endda tid til at finde nogle cd'er med klassisk musik. Både en med Vanessa Mae, en med bl.a. Anna Netrebko - lidt russisk skulle der jo helst være over det - og en med Herbert von Karajan og Berliner Philharmonikerne, der spillede Mozart. Det virkede som lige det rette at tage med hjem og så var det et røverkøb. Man kan bare aldrig få for mange røverkøb. Jeg måtte bare ærgre mig over, at jeg ikke ville kunne høre andet end russisk MTV til vi kom hjem, men så var der jo også noget at glæde sig til.

Jeg ville også godt have haft noget nutidigt russisk musik, men jeg kender ikke spor til det og jeg ville ikke bare købe noget for at købe noget. Mor havde i mellemtiden fundet noget musik, hun kunne bruge, selv om det passede hende ekstremt dårligt, at jeg havde fundet noget med Anna Netrebko, for hun havde lige spurgt i selvsamme butik, om de havde noget med hende og det havde de ikke. Det må de jo så have haft alligevel, for jeg købte mine cd'er efter mor havde købt sine. *gnæk gnæk*

Vi fandt et sted, hvor vi kunne få lidt at drikke, vi valgt dog at vente med at spise til vi var tilbage på hotellet og kunne lave vores egen frokost, der havde det med at bestå af ost med forskelligt brød, knækbrød eller lidt kiks. Vi havde aftalt, at vi også skulle se den blå kirke, vi kunne se fra hotellet. Den havde nogle enormt flotte blå og gyldne kupler, så det ville nok være dumt at springe den over.

Det tog lidt tid og lidt overvejelser at finde derover, men det lykkedes at komme derhen ad bagvejen, der viste sig at være ret pløret indtil vi opdagede, at der også var en asfalteret indkørsel.

Selve kirken var enormt flot med emaljerede kupler i blåt og guld og med borter og friser i muren, marmor plader med inskriptioner, mosaikker og med nogle enorme døre, der så ud til at være i kobber eller messing og som var fulde af bibelske motiver.

Intentionen var, at vi ville have været indenfor, men mens vi stod der, kom der indtil flere, der med et dybt indadvendt blik slog korsets tegn for sig 3 gange, før de gik ind, så da det kom til stykket, havde jeg ikke lyst til at gå ind. Det var ikke interessen, der manglede, men det virkede ikke helt ok, at rendt rundt og hviske åh og neeeej over bygningen og tage billeder, mens der var kirkehandlinger i gang. Det virkede som en indtrængen i noget privat. Vi nøjedes med at kigge udefra og gik derefter videre.

Så var det på tide at finde den japanske restaurant, som mor også havde set fra hotellet og som vi havde planer om at spise på sammen med Hazel samme aften. Den havde gemt sig ret godt, så det udviklede sig til noget af en udfordring, der gav en masse motion – naturligvis uden, at vi på nogen måde for vild eller var uenige om, hvorvidt, vi skulle den ene eller den anden vej - men det lykkedes os at finde den og kigge på menuen, der så lovende ud både ift. maden og prisen, men det viste sig senere, at de 150 m den lå fra hotellet var alt for langt. Der var hverken ork hos mor eller mig til at slæbe os derover, så hotellets køkken kom til at holde for igen.

Supermarkedet lå nu lige til højre for os, så vi valgte at gå derind og hente noget pålæg til vores frokost på hotellet. Mine fødder føltes som noget, der normalt ville blive doneret til genbrug, men jeg havde glemt at tage et ekstra sæt med hjemmefra ;). Jeg var også ved at være sulten, så vi fik hurtigt købt lidt ind og trissede hjem. Efter frokosten fik jeg arrangeret med Hazel, der havde været i skole for sidste gang den uge, at hun bare kom ud til os. Min fødder var slet ikke tændt på at tage ind til byen og hente hende. Det var nu ikke noget problem, det gjorde hun bare ud til os på den der hjemmevante facon, hun havde tillagt sig efter en måneds tid i byen.

Om aftenen spiste vi på hotellets restaurant, hvor vi alle 3 valgte steak. Jeg valgte en rød en og både mor og Hazel bestilte medium. Det var lidt af en oplevelse, for i menuen stod den beskrevet med ruccola og ribs og det var lige præcist, hvad vi fik. Der var en lille bitte smule sauce af en slags, 10 visne blade ruccola og en slatten klase ribs. Steaks'ne var åbenbart blevet stegt samtidig og så var min blevet hevet af varmen og anrettet på en meget varm tallerken før de to andre med det resultat, at den havde stegt videre og næsten var mere medium end Hazels steak og så var min ruccola og ribs visne. Dertil kom, at der hverken var kartofler eller grøntsager til, bare en bøf. Den smagte nu rigtig godt og var både saftig og mør, så der var ingen grund til gråd. Resten af aftenen var vi på værelset, hvor vi bare hyggede og slappede af.