Ud og se ....

Fredag eftermiddag tog jeg toget hjemmefra, hvor der virkelig ikke er sne af betydning til København, hvor man roligt, kan sige, der er sne af betydning - helt ned i skoene og ned ad nakken og hvor det ellers kunne komme til. På hovedbanen blev jeg mødt af min datter og så gik vi i Tivoli, hvor vi gik rundt og nød julestemningen og alle lysene.

Et par hyggelige grin kom der også ud af det. Der gik blandt andet nogle sjove, hvide ænder af en race, jeg ikke kender, rundt derinde. Man kunne komme ret tæt på dem, men når de var tæt på mennesker for at tigge mad, gik der naturligvis konflikt i flokken om, hvem, der havde førsteretten og bedst som de var oppe og toppes og virkelig ikke var ret flinke ved hinanden - faktisk havde den største af dem nærmest stillet sig ovenpå den mindste - kom det fra en dame bag mig: "Naaaj, hvor er de søde." Kort efter - da ænderne var igang med endnu en kamp om opmærksomheden og evt. afkast - stod endnu en dame og stak fingeren hen til dem og ville klappe og nusse. Så er det altså, jeg må undres lidt, for jeg havde helt sikkert valgt et andet tidspunkt at søge nærkontakt med dem.

Men vi var ikke færdige med de sjove betragtninger endnu.

En lille trold på 3-4 år sagde "Se mor," med klokkeklar stemme og strittende pegefinger, så vi alle fik det med, "tror du ikke, den fryser??" "Nej." sagde den kloge mor "den har jo pels på."

Og så lærte jeg også noget nyt den dag, for i Jylland hedder andepels fjer. Det gælder faktisk for den "pels" de fleste fugle har.

Lørdag tog vi til Helsingør og nød det totalt snedækkede landskab på turen derop. Billedet herover er taget fra bilen. I Helsingør var der nu stort set ingen sne, men det er jo lidt synd, når det nu er så kønt og julet, så vi "tog det med" helt derop og da vi tog hjem, havde de afgjort også fået et anstændigt lag julesne. Vi havde til gengæld haft en rigtig hyggelig dag med gaveindkøb og hygge.
Og på turen hjem tog jeg dette billede.


Jeg var lige ved at gå glip af, hvor smukt det så ud i skumringen, men så tog bilen en ordentlig glidetur rundt på vejbanen i en grad, så min døsighed forsvandt helt og aldeles. Resten af turen til Hillerød var jeg helt vågen og klarøjet.