Årets søndag ultra...

Jeg kan godt mærke, der er smuttet en time i svinget i dag. Det er efter alt sandsynlighed primært en psykologisk virkning, men oplevelsen er nu, at jeg er kommet lidt sent fra start og at der nok kun er ca 50 minutter i timen i dag. I hvert fald skrider den frem med en hast, der bringer mandag indenfor min rækkevidde i et tempo, der stresser mig lidt.

I morgen skal jeg op og være mødeklar på arbejdet kl. 9, for der er åbnet mulighed for et par dagsvagter. Det betyder, at jeg så skal tale med firmaer, hvad jeg aldrig har prøvet før, så det er i og for sig ret spændende... samtidig er arbejdstiden på normal længde: 7,4 timer, så to dage vil give de timer 3 dage normalt bringer og så er jeg hjemme i 'ordentlig tid'. Dét kan jeg godt begejstres lidt over... Men altså... jeg fik først besked i går, så der skal tænkes madpakketanker og de skal tænkes hurtigt.

Senere i dag har jeg indbudt min datter, Hazel, til være gæsteblogger og jeg har ingen anelse om, hvad hun mon vil dele, så det kunne gå hen og blive spændende også for mig, at læse min egen blog til den tid. Moder-kritiske ytringer vil nu blive bortcensureret med det samme og hendes arv reduceret i forhold til kritikkens art og grad. I grelle tilfælde kan fødselsdagsgaven for i år også indrages....

Min dag vil blive brugt til blandt andet endnu et kapitel i "Don Quijote" og i "Mærk Livet" af Bettina Vilmun. Sidstnævnte bog handler om at leve i nuet og kan varmt anbefales allerede nu, hvor jeg kun er 3 kapitler inde i bogen. Det er en ren nydelse, der ikke læses ret hurtigt, for jeg føler mig hele tiden fristet til lige at læse en sætning eller et afsnit om igen og dvæle ved betydningen af det. Sådan nogle bøger er gaver fra himlen for mennesker som mig.

Hav en god søndag derude.