tirsdag, marts 30

Man skal høre meget....

... men ind i mellem er mine ører altså ved at falde af!!

I slutningen af november, da jeg stod og skulle bruge et banklån til indskuddet til denne lejlighed, forsøgte jeg via min mor, der er en god solid kunde hos Nykredit, at få lånet hos dem. Det betød også, at jeg dermed var villig til at flytte fra min bank gennem mere end 20 år, som havde vendte begge tomler nedad ift. lånet. Jeg indrømmer det, jeg var desperat.

Det var Nykredit ikke og efter at have gennemgået min privatøkonomi, valgte de at "invitere" mig til at blive kunde hos dem, når jeg havde reduceret min gæld med 50.000 kr. Så ville de godt have mig. Lånet blev derfor skaffet på anden og efter min mening ikke helt ok vis, der efter min mening ikke tjente til Nykredits ære, men dét er en anden historie.

I aften fik jeg så Niels V fra selvsamme bank i røret. Han ville smaddergerne invitere mig til et møde for at se, om jeg udnyttede alle min muligheder hos dem bedst muligt, for han kunne jo se, jeg ikke var kunde i deres bank?.... jeg tillod at åbne min side af dialogen med et modspørgsmål: Om banken ikke holdt en form for arkiv over deres kunder og deres dialoger med selvsamme kunder?? Niels V, der lød meget sød og tiltalende, blev noget mindre friskfyrsagtig og ih-jeg-har-sådan-et-godt-tilbud-til-dig-agtig i stemmen og fik fremstammet at joh... det mente han da.... at de gjorde...?

Da jeg havde refereret ovenstående forløb fra for 4 mdr. siden og tilføjet, at jeg absolut ingen intentioner havde om at komme til deres møde og få et afslag mere, valgte han nu bare at takke af og ønske mig god påske.

Jeg ved, jeg kommer til at skifte bank om få år... og jeg ved også med meget høj sikkerhed, hvilken bank, jeg så vil gå lige forbi!

Gæt hvilken bank, jeg tænker på???

Ingen kommentarer: