Bagvendt i opladeren??

Jeg tror simpelthen, jeg kom til at vende forkert, da jeg kravlede i opladeren i weekenden.

Fredag gik jo fantastisk og ih, jeg nød det. Faktisk nød jeg det i en sådan grad, at jeg helt kom fra at bestille en frisk forsyning af migrænepiller. Det opdagede jeg først fredag aften, da det strammede lidt til i den ene tinding. Da var det tog jo ligesom kørt og jeg måtte se i øjnene, at skulle det gå galt, måtte jeg bare improvisere mig igennem weekenden.

Det gik galt. Det skal det jo gøre, når der ikke er en pille i miles omkreds. Kronen på værket var næsten, at jeg skulle ned til mor og det lykkes altid at få en migræne, når jeg er der, så det for hende må se ud som om, jeg har dem non-stop.

I starten gik det ok. Det, der lå og lurede, var ikke værre end, at jeg kunne se bort fra det. Jeg har opdaget, at jeg kan lindre en del med Tiger Balsam og tyggegummi - hvis det sidder i tindingen - så jeg er ikke i tvivl om, at jeg har været et syn for guder, gul omkring øjne og tindinger og gumlende som en ko, der lige har mæsket sig.

Nå ja, så kom jeg også anstigende med en tætpakket kuffert med vasketøj, så jeg kunne få rent sengetøj og andet, der ikke kan vaskes i hånden. Efter knus, kram, et lidt hurtigt kig på alle mors nyeste pastelmalerier og akvareller, satte jeg den første maskine over og så gik vi på Propperiet og gjorde lige dét, navnet lægger op til: Vi proppede os med fiskebuffet. Jeg havde været kvik nok til at tage mit kamera med til Sønderborg, men ikke kvik nok til at tage den med på restaurant, så I får ingen fotos derfra. Der var nu ellers nok at tage billeder af: Først en lækker suppe med fiskeboller, 3 forskellige fiskepatéer og mousser, fyldt blæksprutte, sild, fiskefilet, salat, laks i flere forskellige udgaver og en hel masse mere.

Derefter var vi meget enige om en lur. Livet kan godt virke umanerlig hårdt og uoverkommeligt efter sådan en frokost og så er en lur altså det eneste, der kan hjælpe. I hvert fald hjalp det på mor, der syntes, at så var vi klar til kaffe og te. Efter en halv kop te, måtte jeg nu lægge mig igen og der blev jeg til jeg skulle hjem. I toget døsede jeg, hjemme tabte jeg taske, kuffert og jakke ved døren, støvlerne ved sengen og tøjet i fodenden og så sov jeg til jeg skulle på arbejde.

Ved 10-tiden søndag formiddag gik det så meget bedre, at jeg blev enig med mig selv om, at jeg godt kunne klare en telefonvagt. Jeg ved jo også, at de der anfald går over lige så pludseligt som de dukker op. Og nogen gange gør de ikke. En halv time inde i vagten, pakkede jeg sammen og gik hjem i seng. Og sov. Og sov noget mere. Gik ud og fedtede mig ind i noget Tiger Balsam og sov igen. Og igen. Registrede, at jeg var sulten og sov fra det.

I dag går det nu bedre. Og nu er pillerne også bestilt, men ih, hvor jeg bare har en oplevelse af, at jeg er blevet tappet for krudt i løbet af weekenden. Er der nogen, der har brug for hjælp til at gøre hverdagen til en fest, skal de ikke ringe til mig!! Ikke endnu i hvert fald. Onsdag måske.

Men jeg er altså ikke helt til affaldscontaineren, jeg har både ryddet op - kors hvor her trængte, selvom jeg jo bare har sovet - tørret mit vasketøj og sat forsythia-grene i vand. Her ser helt civiliseret ud igen. Nu mangler jeg sådan set bare at få bragt mig selv i en stand, så jeg kan træde udenfor min dør uden at blive forvekslet med en undsluppen og stærkt sindsforvirret kvinde. Hårrejsende er vist meget betegnende for mig udseende lige nu.

Måske man skulle starte med at ringe og få en tid til en klipning???