I sorg og krise til halsen.

I går fortalte jeg om ham, jeg har lidt kontakt med fra dating.dk og i dag har tankerne kredset lidt om ham. Godt nok kun perifært, for han har vist bare brug for tid og plads, men den oplevelse, jeg har haft med ham og hans sorg, har bragt nogle minder op til overfladen omkring min egen fars død og sorgen derefter.

Før jeg mistede ham, havde jeg aldrig haft en nær pårørendes død inde på livet før, og da hans sygdomsforløb - der strakte sig over 23 måneder - og død faldt sammen med sammenbruddet på mit 10 år gamle parforhold, der endte sådan lige fra den ene dag til den anden - de to ting havde dog intet med hinanden at gøre - stod jeg lige pludselig i sorg og krise til op over begge ører og anede ikke, hvordan pokker, jeg skulle komme videre.

Hvor går man så hen, når der ikke er selvhjælpsgrupper eller andre netværk, man umiddelbart kan trække på??

Når man er indrettet i hovedet, som jeg er og i øvrigt er bibliofil så det basker, så er hjælpen nær. I min reol stod ikke én, men tre bøger om sorg og krise, så dem snuppede jeg og de var læst i løbet af ret kort tid. Dét hjalp. Sorgen og krisen var som de var, det var der naturligvis ikke ændret på, men jeg havde fået et landkort og et kompas at komme videre med.

Gennem bøgerne havde jeg fået både et overblik over, hvordan sådan en process normalt forløber og hvornår der bør hidkaldes professionel hjælp og det gav mig en form for jordforbindelse eller måske nærmere end oplevelse af, at jeg ikke var ude i et helt så frit fald, som jeg oprindeligt havde følt. Det betød, at jeg kunne trække vejret lidt friere og give mig lidt bedre tid til at være i nuet og 'se mig omkring', så jeg kunne finde ud af, hvad der var det næste logiske skridt for mig og for min datter. Følelsen af rådvildhed og magtesløshed var erstattet af en mulighed for at se mine valgmuligheder og træffe nogle beslutninger, så vi skridt for skridt kunne komme videre.

Bøgerne, der hjalp mig var:

Johan Cullberg: "Krise og udvikling"
Hillgaard, Keiser og Ravn: "Sorg og krise"
Marianne Davidsen-Nielsen og Nini Leick: "Den nødvendige smerte".

Alle tre kan varmt anbefales.