fredag, februar 26

ABC i ord og billeder.

Abctema er nu nået til W.


Mit W vil dreje sig om noget efterhånden uundværligt i livet: World Wide Web. Jeg kan såmænd godt klare mig uden i et par dage eller to, men det kan ikke nægtes, at det er og bliver centralt for mig: Det er måden, jeg holder forbindelsen med en stor del af familien. Her kan vi chatte, tale sammen, skrive sammen, dele fotos med hinanden, rejsedagbogen har været en god ting for os alle, men uden www havde jeg ikke kunnet dele den på samme måde og uden www havde den heller ikke kunnet lade sig gøre, for jeg ville ikke have haft adgang til alle min søsters og min datters billeder og havde derfor ikke kunnet illustrere den med fotos fra turen. Mens datteren var i Moskva i 4 måneder, havde jeg også mulighed for at tage del i hendes oplevelser via hendes bog. En væsentlig del af min vennekreds har jeg fået kontakt med på www og mange gamle venner og bekendte er blevet genfundet her.Tidligere har jeg også mødt en mand, som jeg kom til at dele flere år med og som i dag er en god ven. Oveni den gave, fik jeg to unge venner på hhv. 6 og 10, som beriger mig i stor stil.

Billederne i denne blog er af ting, jeg har købt på f.eks. eBay, som jeg er meget glad for. Det gælder både eBay, der jo har et enormt udvalg og de ting, jeg har fundet, for jeg har et meget bedre udvalg af farver og materialer end jeg ville have i en almindelig dansk butik. Her har jeg også den fordel, at jeg i forvejen kan drage nytte af den erfaring andre kunder har gjort sig, hvis noget skulle gå galt. Dét er en viden, der er god at have.


Www gør mig også klogere ikke kun gennem de blogs og dermed de liv og livserfaringer jeg får indblik i, men også gennem de
bøger, jeg køber her, som jeg ellers havde måttet betale helt andre priser for, hvis jeg overhovedet havde kunnet få dem. Dertil kommer, at jeg kan lære nyt, jeg ikke vidste. I dag har jeg f.eks. lært, hvordan jeg lægger mine bukser op uden symaskine. Og så var det ved hjælp af internettet, jeg fandt det værktøj, der hjalp mig til at skabe ro og orden i mit hjem. Det er jeg slet ikke færdig med at være taknemmelig for endnu. Men det er ikke alt, jeg bruger nemlig også www, når jeg skal finde en opskrift og her er det suverænt, for jeg kan se af den feedback, opskrifterne har fået, hvad der duer og hvad ikke, før jeg selv har prøvet dem af.



Når vi snakker om feedback og www, så har jeg også kunnet finde både min pc og mit kamera online og ved hjælp af
de sider, der findes med bedømmelser af både produkter og 'butikker' og ved hjælp af de prisoversigter, jeg har fundet, er det lykkedes mig at spare rigtig mange penge, jeg fik det hele leveret til døren og for at det ikke skal være løgn, så har jeg fået en super behandling. Havde jeg skullet ud i butikkerne uden først at have haft muligheden for 'online research', havde jeg nok været i gang med overspringshandlingerne og var ikke kommet ud af stedet.

I skrivende stund sidder jeg her og hygger og på grund af www har jeg kunnet deltage i denne blogleg og på grund af www kan alle dem, der har lyst, læse og evt. kommentere mine tanker lige så længe, jeg lader bloggen ligge her i cyberspace.

7 kommentarer:

TorAa sagde ...

WWW har uten tvil åpnet verden på en måte som aldri tidligere er gjort.

Nettopp derfor ber jeg deg vurdere om å delta under OsloBG, som du finner lenke til fra min ABC2-W

Ha en storfin Weekend

Maria sagde ...

Fint inlägg till ett ganska svårt W-tema vilket du löste jätte bra:)
Ha en trevlig helg!

HildeS sagde ...

Selvsagt. Bra innlegg!

Petunia sagde ...

Det er ufattelig og man klarer ikke helt å beripe hvor stort og omfattende www er!
W er en vanskelig bokstav, men dette ble bra!!

Anonym sagde ...

Ja www er kommet for å bli, og du verden som internett har eksplodert det siste tiåret. En finner alt her, bare en vet hva en skal søke på.
God helg!

linsky sagde ...

Jeg er helt enig i at det er utrolig kjekt med web'en! Nå forstår jeg ikke hvordan jeg fant ut av ting før.
Og jeg liker også å shoppe på nett. Det er jo så moro å få det levert også.
Finr ting du har kjøpt! :-)

Living next to me sagde ...

flotte ting du har fått fatt i , og www er jo fikst løst HA en fin helg