Rejsedagbog - fredag 12/9 2008

Det blev næsten middag før Hazel og jeg kom med bussen til Chania om fredagen. En i øvrigt meget sjov tur, for det første fordi ham den uforskammede billettør var om bord og han havde åbenbart holdt nogle dage fri og var lige mødt, for der blev godt nok delt uforskammetheder ud i så liberale mængder, at han må have haft en opsparing at tære på. På den tur blev det også tydeligt, at de – uforskammethederne, forstås - var forbeholdt turisterne, de 'indfødte' kunne han sagtens tale ordentligt til. Hazel og jeg måtte kvæle det ene latteranfald efter det andet, når han lige satte endnu en ny standard for, hvor strid han kunne være. Det endte med, at vi slet ikke kunne se på hinanden uden at det gik galt. Vi var enige om, at vi måtte have ham med hjem, for ellers var der jo ikke et øje, der ville tro os, når vi fortalte om ham.

Inde i Chania skulle vi se, om vi kunne finde frem til frisøren, der var blevet anbefalet i en af Star Tours hæfter, men vi var rørende enige om, at vi jo ikke havde travlt, så man kunne jo altid ose lidt først.

Det første, vi faldt over, var en internetcafé. Der var air condition – en totalt saliggørende indretning, når der er en del mere end 30 grader udenfor - og det kostede ikke nær så meget pr. time som det gjorde på hotellet. De i øvrigt havde nægtet at sælge internettid til os i et par dage, fordi deres forbindelse var for langsom til at det var rimeligt og det er altså ikke sundt for folk, der er ’lidt’ netafhængige. Her var det ikke noget problem og efter kort tid var jeg online.

Det tog faktisk lige en times tid at få tjekket det ene og det andet og Hazel fik endda skrevet en blog, så var vi begge klar til at gå videre. Det gik nu ikke for hurtigt, for selv om butikkerne var ved at lukke til siesta eller hvad de nu måtte kalde det, så var der meget at kigge på trods varmen og finde vej skulle vi også.

På Kreta lukker stort set alt fra 14-17 på grund af varmen. Der var stadig en del kiosker og butikker, der holdt åbent pga. turisterne, men det var alligevel så sent på sæsonen, at der var mange, der lukkede. Vi fandt dog en kiosk, hvor man kunne få en cola og en is til at køle af på og det marked, hvor jeg havde købt taskerne dagen før, var også åbent, så jeg fik lige fat i ind gave til en veninde, som havde givet os lovning om husly, når vi landede søndag nat i Kastrup.

En lille fin brun kuverttaske med et stregmotiv af en glad stregkvinde og en lige så glad stregmand (Feng Shui påstår, at det tiltrækker parforhold, kærlighed og tosomhed, så der kunne jo ikke være tvivl om, at det skulle være den. Veninden var single men ved at være klar til en forandring på det punkt). Så dalrede vi videre og fandt frisøren, hvor vi fik tid til en ½ time senere.

Den klipning var ikke bare en af de billigste, jeg har fået, den var afgjort også blandt de bedste inklusive styling og jeg skal da komme efter dig. Uh, jeg var klar til at gå i byen og ’blive luftet’ den aften. Datteren var også klar til lige at posere med sin nye taske, hvis jeg liiige kunne tage mig af skydningen. Dét gjorde jeg gerne. Senere legede jeg stylist på det stakkels ’barn’, hun fik make up på og blev fotograferet endnu mere. Joh, vi hyggede os, gjorde vi…

Vi skulle heller ikke for sent hjem, for Datteren ville gerne i poolen før vandet kølede alt for meget af, hvad det gør ret hurtigt, når solen ikke skinner direkte på den og jeg skulle i bad og dulles op, for jeg skulle ud og spise med Kæresten. Bare os to. Dét glædede jeg mig til.

Jeg havde både min silkekjole og mine flotte stiletter i rød/sort med og havde også købt en taske dagen før, der var sort med et flot rødt rudemønster, så det var lige perfekt sammen. Sagen var bare den, at det for det første bliver ret køligt så snart solen er gået ned og det gør den allerede kl. 20 og for det andet hæver mine fødder lige præcis så meget i varmen, at jeg bare ikke kunne få skoene på. Rent held, man ikke er Askepot og i øvrigt havde prinsen med hjemmefra!!

I stedet hoppede jeg i et par mørke jeans, der blev smøget op til capri-længde, flade sandaler på fødderne og tog min turkis silketop i stedet og en pink pashmina. Noget mere komfortabelt men stadig præsentabelt, heldigvis.

Vi havde fra starten været enig om, at vi ville spise på en lille taverna, vi havde besøgt allerede om mandagen, der fik vi et meget hyggeligt bord til to under den flotteste stjernehimmel og en smuk, storblomstrende bougainvillea. Det var jo oplagt at starte med en ouzo. Derefter fik vi græsk bondesalat og en tallerken små ostepier til forret. Til hovedret havde vi bestilt en gyrostallerken til hver. Vi var nu blevet misforstået, så tjeneren kom kun med én tallerken til deling. Min hjerne kortsluttede i varmen, så jeg slet ikke registrerede, at den ene tallerken rent faktisk indeholdt min. to gode portioner, så jeg rettede fejlen og vi fik en tallerken mere. Dét var bare dumt for efter forretterne og med den kæmpeportion, vi havde fået på den ene tallerken, var der slet ikke plads til mere. Jeg nåede selv kun at spise nogle ganske få mundfulde, før jeg ikke kunne klemme mere ned og Kæresten leverede sandt at sige ikke nogen præstation, der kunne prales af, når det gjaldt tallerkenrydningsprojektet.

Tilbage på hotellet var der ikke meget andet at gøre end at finde i seng hurtigst muligt for at fordøje.