Hvis der ikke er andet, der kan drive forårsfornemmelserne frem, så skal jeg da love for, at regnen og disen, der har omfavnet området her, kan. Jeg hører brok på mit sædvanlige internetforum og ser fotos af landsdele, der har fået endnu et lag sne, men her har det tøet i dag og da jeg skulle afsted på arbejde, begyndte det at regne. Det må det have gjort størstedelen af den tid, jeg har været på telefonen, for da jeg kom ud, var snedriverne blevet noget mere ulækre at se på på grund af al det sand, grus og andet, der ligger fanget i det og som nu samles som en skorpe ovenpå, mens sne og is smelter og siver væk. Ikke verdens kønneste syn set med æstetikerens briller, men mine lysegrønne forårsbriller kan nemt værdsætte synet.
Energien er også i tiltagende, så formiddagen gik med at læse Alexandra Fuller færdig, mens jeg samtidig vaskede tøj og tog mig kærligt af køkkenet, der var tæt på at kunne erklæres i undtagelsestilstand. Der var ikke andet at gøre end at lægge nogle bluser i blød, tage noget opvaske, skylle nogle af bluserne op og tage noget mere opvask. Derefter var det tid til at skylde endnu en håndfuld bluser op, før jeg tog mig af endnu en luns af køkkenet, så nu hænger der noget, der ligner en maskinfuld bluser til tørre, køkkenet ser civiliseret ud og jeg ligner én, der er så imponeret over eget værk, at jeg godt kunne være lidt ulidelig at være i stue med.
Skindet bedrager. 110%
Og så oplever jeg noget nyt og for mig uprøvet for tiden: Jeg har cravings, der vil noget: trangen til salt, stivelse og fedt er større end nogensinde før, så der er noget dér, der skal kigges nærmere på. Jeg aner bare ikke, hvad det er endnu. Jeg er bare ret sikker på, at det er noget, der kræver opmærksomhed, arbejde og mere opmærksomhed.
Jeg har også besluttet mig for, at jeg skal forbi folkeskolen i løbet af de næste måneder. Jeg har hverken lyst eller trang, men jeg føler mig overbevist om, at jeg er nødt til at finde ud af, om jeg duer som lærervikar. Om jeg kan eller ej. Derfor ligger alle bøger om Classroom Management fremme og skal læses, så jeg i det mindste kan holde styr på lopperne, men hvor jeg snildt kan koncenterere mig i timevis, når jeg læser romaner, kan jeg ikke holde fokus i den tid, det tager at læse 1½ linie i lige de bøger.
Det bliver med sikkerhed ikke et kedeligt forår!!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar