Kl. 11 havde vi stadig ikke set skyggen af de andre, Søster reagerede ikke på min sms, så mor gik over og tjekkede hos dem. De var ikke hjemme??? Vi forstod sådan cirka nada, for havde vi ikke en aftale?? I hvert fald var fuglen fløjet, så vi blev enige om, at tage afsted, men kors, hvor vi undrede os og spekulerede som gale. Busserne på Kreta er faktisk helt ok, med klimaanlæg, der virker osv., men betjeningen er et kapitel for sig. Der er min. 2 ansatte i bussen, en der kører og en, der billetterer. Man står på gennem den dør, vi bruger som udgang her i landet, og så viser billetgutten, hvor vi skal sidde. Ham, der solgte billetterne i denne bus, stak hovedet ud af bussen, da vi steg om bord og gjaldede: "Chania, Chania, quick, quick." som var vi får, der blev gennet. Vi måbede og gjorde som, vi fik besked på.
I Chania blev vi enige om, at se den byzantinske samling, der lukkede kl. 15, først. Dét var dagens næste oplevelse. Gutten i billetsalget fortalte, at en billet kostede 2 euros, men for 3 kunne man få en billet til både den byzantinske samling og det arkæologiske museum. Datteren spurgte ham, om den så gjaldt i flere dage eller om vi ville være nødt til at flette det andet museum ind i dag også. Svaret var, at en billet kostede 2 euro for den byzantinske samling og 3 for både den og det arkæologiske museum. Datteren prøvede at forklare, at det havde hun godt fanget, men....... og så fik hun lige priserne en gang mere. Vi opgav og købte billetter til 2 euros.
Herover den byzantinske samling.
Efter at have set samlingen, dalrede vi videre for at få noget at spise. Efter nogen søgen fandt vi et godt sted. Lige rundt om hjørnet og i en lille gade med masser af hoteller med altaner med smedejernsgitre i alle mulige mønstre, lå en lille taverna med siddepladser på gaden. Der fik vi en masse lækre retter og mor bestilte som den eneste vin til maden. Da indehaveren kom med den, blinkede han til hende og dét så jeg godt! Det gjorde hun så godt nok ikke, men hvad så??? Jeg ved jo, jeg er faderløs og hvem kunne ikke bruge en god papfar med egen restaurant på Kreta?? Datteren var meget positivt stemt for en papmorfar fra Kreta. Mor kunne slet ikke se hverken det sjove eller praktiske i den ide, så vi lod den nødtvungent falde. Vi fik blandt andet taramasalata, der er kogte kartofler blended med olivenolie, røget torskerogn og krydderier, noget enormt lækkert lam i egen saft og selvfølgelig en god græsk salat.
Da vi skulle betale, kom han med 4 små glas og en flaske raki, der er en slags lokal snaps. Der var lige to til hver, og jeg skulle hilse og sige, at dét er lige, hvad man trænger til i 35 graders varme sådan midt på dagen. Alting bliver bare så meget sjovere og mere afslappet!! Det er åbenbart noget diverse taverna’er og restauranter giver til de kunder, de ønsker at se igen og da det er dermed en gave, som ikke gives til alle, så man kan jo heller ikke bare lade den stå, vel??
En typisk og meget malerisk lille gyde i Chania.
Chania set 'bagfra' og opdaget og oplevet, mens vi var blevet væk.Vi dalrede (bogstaveligt talt) videre gennem små, utroligt charmerede gader og lod os benove over, hvor smukt der var og så blev vi lidt væk. Vi skulle have været oppe på den der bastion, der ligger midt i byen, men den var pist, så vi dalrede lidt mere rundt og nød omgivelserne og så noget, der lignede en slugt med en kæmpehøj mur i hver side, vi fik også set en del af det mere private Chania: baghaver med tørresnore, improviserede taghaver og en del, der så noget så faldefærdigt ud og vupti, så havde vi fundet bastionen igen eller også havde den fundet os, det er jeg ikke helt sikker på.
I hvert fald slæbte vi os derop og gik i koma over udsigten over hele byen, den venetianske havn og bjergene rundt omkring os. Vi må have lignet gul stue på udflugt med vores begejstring - ihvert fald Datterens og min - men der var heldigvis ikke nogen, der så os, så værdigheden forblev intakt.
Udsigten fra bastionen.Vel nede igen, fandt vi bussen og tog hjem. Jeg havde slet ikke fået hverken oset eller shoppet, men var sikker på, jeg nok skulle nå det (jeg blev klogere!!).
På hotellet var Søster og ungerne var tilbage. Nevøen og Yngste-niecen havde været ovre og banke på ved 10-tiden uden at få svar, så de var taget af sted til byen uden os, for de troede, vi var taget i forvejen. De havde nu også hygget sig, så alt var vel.
Da det var tid til lidt indkøb gik Kæresten, Datteren, jeg og Nanna ned på stranden og se solnedgangen, der finder sted allerede omkring kl. 20, også gik vi ud og købte ind. Den var utrolig flot, men det virkede helt forkert med kombinationen af sommervejr og ’vinterdagslængde’.
Vi fik lidt af spise og midt i det hele bankede Søster og Nevøen på døren for at høre, om vi ville med ned og se show. De ville ned til hotellets restaurant og bar og se hvordan sådan et show var. Vi tog med og havde en hyggelig aften blandt udelukkende skandinaver med skandinaviske sange. Musikken var live og blev primært spilllet af hotellets guides. Nogle var ret gode, andre har nok været talentfulde, når det gjaldt mere traditionelle guidefunktioner…..
Søster havde i øvrigt en kæmpeoplevelse, da hun skulle bestille vores drikkevarer, for Datteren ville gerne have en Mojito, hvad Søster aldrig havde hørt om og måtte lægge anstrengelser i at kunne huske navnet på, til hun var oppe ved baren og kunne bestille.
En rigtig hyggelig aften, der gav os et indblik i den charterdel af vores ferie, vi stort set ikke deltog i, mens vi var der. Jeg er nu glad for, at jeg fik den med, så jeg kunne få udvidet min horisont, hvad charterferie angår.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar