Rejsedagbog - søndag 14/9 2008

Søndag skete der ikke det store, formiddagen stod i pakningen og oprydningens tegn, for vi skulle være tjekket ud af hotellet kl. 12. Først skulle vi lige have den sidste morgenmad, der som altid blev indtaget på altanen. Jeg var helt ok med at skulle hjem til min hverdag igen, jeg begyndte langsomt men sikkert at savne mine ting og mine rutiner, men jeg var også helt bevidst om, at jeg ville savne at kunne vågne, når jeg var klar og at kunne sidde ude og spise morgenmad med udsigt til masser af bjerge og blå himmel.

Efter morgenmaden var det med at få pakket. Vi er efterhånden alle rimelige til det og skulle kun sørge for egne sager, der var jo ingen af os, der havde ansvaret for mindre børn. Mor var vist alligevel så vant til fra sin tid som lærer at rejse med børn og unge, hun skulle holde opsyn med. I hvert fald blev vi gentagne gange påmindet om dit og dat og det med så stor effektivitet, at den eneste, der glemte noget, var hende selv. Heldigvis opfordrede hun os lige til et sidste tjek, så den mascara, hun selv havde glemt, kom også med hjem igen. Den slags må man nu finde sig i at høre lidt for.

Da vi tjekkede ud, blev vi bedt om en evaluering af lejligheden, vi havde boet i og den lap papir fandt vi ret sjov, skalaen gik nemlig kun fra det meget positive til middelmådigt og dét er jo en smart måde at undgå alt for dårlige bedømmelser. Vi havde nu været fint tilfredse, så det var ikke noget personligt savn, at muligheden for negativ feedback ikke var der.



Lidt upraktisk kom bussen først og hentede os kl. 18:50 og vi skulle flyve kl 22:35 om aftenen. Det gav en del timer, der skulle 'slås ihjel'. Heldigvis var der mulighed for at lade bagagen stå på hotellet til om aftenen og der var også nogle steder, hvor man kunne skifte og tage bad, så planen blev, at vi skulle i poolen med Yngsteniecen og vi skulle også på stranden. Mor bryder sig ikke om at bade, så hun fandt tegneremedierne frem og Kæresten er heller ikke meget for det, så ham smurte jeg ind i faktor 30 og sendte ud i solen med en bog om strømningsmekanik. Så var han klar til at ’multitaske’ ved både at nyde den sol, han havde så stor en hang til, samtidig med, at han fulgte med ingeniørstudiet hjemme, selv om han fysisk var fraværende. Mor fandt en bananpalme, et citrontræ eller noget andet, hun ikke havde tegnet eller malet endnu. Så alle var godt beskæftiget i nogle timer.

Da vi samledes igen kl. 14, gik vi ned til 'vores' taverna og fik det sidste måltid før afrejsen. Jeg syntes, det var fint, vi spiste så relativt sen en frokost, for så behøvede jeg jo ikke spise flyveplastikmad kl. alt for sent om aftenen på flyet. Dertil kom, at denne taverna dels for det meste var turistfrit område og dels var der en rigtig hyggelig gårdhave/kæmpe pergola, hvor man kunne sidde og spise udendørs. Oveni det var maden også utroligt lækker og mere end rigelig, så jeg glædede mig til at skulle spise der igen.



Busturen til lufthavnen var en bittersød oplevelse. Dels var jeg faldet for Kreta og svor – og sværger – at jeg skal have et hus dernede engang og dels havde vi alle haft en rigtig god ferie, samtidig fik vi nu oplavet en god del af det fantastisk skønne landskab på Kreta, vi ikke havde set før, fra bussen, for da vi ankom, var det bælgmørkt. På den anden side var det også godt at skulle hjem igen.

Turen gennem sikkerhedskontrollen gik fint. Der var ingen våben, der blev konfiskeret i denne omgang, men mors dyre solcreme røg i de græske toldmyndigheders skraldesæk, for den kunne jo rumme mere end 100 ml, hvilket er strengstens verboten. Jeg undlod nu ethvert tilløb til at mobbe nogen, for jeg havde selv glemt at kassere min vandflaske, så den røg samme vej.

Hjemme i Kastrup ventede Veninden og Gerda (kl. midt om natten!!!) for først at køre Datteren hjem til kollegiet, der heldigvis ikke lå så langt fra, hvor Veninden boede, og tage Kæresten og mig med hjem til en overnatning. Umiddelbart havde der været lagt op til hygge- og fortællesnak, men vi var alle tre langt mere disponerede for at sove. Veninden skulle tidligt på arbejde dagen efter og Kæresten skulle med det første tog hjem til undervisning, så lejligheden var mørklagt og meget stille på meget få minutter. Dagen efter tog vi nu revanche og nød en rigtig lækker morgenmad, samtidig med, at vi fik indhentet lidt af den forsømte snak.