Alexandra Fuller: Don't Lets Go To The Dogs Tonight

På dansk: "Lad os ikke gå i hundende i aften".


Bogen handler - som undertitlen angiver - om Alexandras afrikanske barndom og måske er det grunden til, at jeg har syltet den i nogle år. Der er grænser for, hvor rosenrødt dét kan have været. Jeg købte den som en del af et 3 for 2's pris tilbud i England og tog den med, fordi Oprah havde anbefalet bogen på sin hjemmeside og i et show.

Det plejer at betyde, bogen ikke er helt umulig. Alligevel har der til nu hele tiden været en bog, jeg hellere ville læse. Jeg er slet ikke i tvivl om, at denne bog vil blive genlæst, den har været en oplevelse, der oversteg mine forventninger, for ih, hvor kan hun fortælle, så jeg har følt mig hensat til Afrikas hede og til fattigdommen, hun er vokset op i, til insekterne, de vilde dyr og til sorgen og desperationen ved tabet af to børn - hendes søskende - og moderens periodiske mentale sygdomsperioder og tilflugt i alkohol.

Faktisk har bogen ind i mellem givet mig en mistanke om, at jeg måske ikke ville kunne læse den til ende, hvis kriserne og trængslerne fortsatte sådan bogen igennem. Allerede en trediedel inde i bogen, måtte jeg holde pause og skimme sidste kapitel for lige at være på den sikre side. Kriser, traumer og lignende er en del af ethvert liv, jeg synes bare, jeg får mit behov dækket gennem egne oplevelser i fuldt ud tilstrækkelig grad, så jeg har som minimumskrav til bøger i kategorien 'hyggelæsning', at de skal ende godt. Hvis ikke der kommer en eller anden form for forløsning til slut, så bliver bogen droppet med det samme.

Her er der nu ikke tvivl i mit sind, denne bog ryger tilbage i reolen, for den skal genlæses og finder jeg et fint hardback eksemplar med en god papirkvalitet en dag, tager jeg det nok med hjem. Denne bog vil blive genlæst!!