Forårsfornemmelser

Uh jo, den er god nok. I søndags, da jeg gik hjem fra arbejde, ramte solens stråler min kind og så var det, jeg lagde mærke til, at noget var anderledes: Den varmede mig og dét gjorde mig glad. Jeg har altid været glad for vinter, når der er sne og is, men jeg erkender, at jeg i år har fået lov at nå min mætningsgrænse for alt, der har med frossent vand at gøre.

Jeg kan nu også mærke foråret på en anden måde: Jeg er klar til forårsudmugningen. Det centrale for mig er ikke nær så meget selve rengøringen, det er jo ikke den, der tager min tid, det er sorteringen og kassering af alt det, der har samlet sig og som jeg reelt set hverken har glæde eller gavn af. Det begyndte langsomt at trænge sig på, da jeg lavede bloggen om junglebogen og skulle bruge et foto, jeg vidste, jeg havde af min far med min datter - da hun var baby - på knæet. Jeg kunne ikke finde det og måtte tilsidst opgive.

Jeg HADER den slags. Jeg ved jo det er her og min tid og min tålmodighed er slet ikke til den slags forgæves forsøg. Ting skal være hurtige og nemme at finde og de skal være lige så nemme at lægge på plads igen, for jeg gider heller ikke systemer, der tager en krig at vedligeholde. Jeg er sikker på, at Gud havde andet og mere i tankerne, da han satte mig på jorden end, at jeg skulle rydde op efter mig selv. Ikke at der så skal være andre, der tager sig af det rod, jeg efterlader. Rod skal bare elimineres, så vi kan bruge vores dyrebare liv på sjov, ballade og andet gavnligt.

Ergo skal der bringes orden i mine billeder og ved et tilfælde, var det altså de digitale billeder, der kom først. Jeg havde tænkt mig at rydde op på min pc, hvor der efterhånden har lagret sig en del forskelligt i et totalt tilfældigt 'system'. Da jeg nu alligevel havde fat i det, kunne jeg lige fylde min familie- og naturfotos over på min usb-stick til den slags, men der kunne bare ikke være mere på den, så bordet fangede... udmugning og lugning var vejen frem. Specielt familiebillederne har være en pest, for jeg havde lagt kopier og mapper med kopier stort set overalt - det er den slags, der sker for mig, når jeg ikke i forvejen har sat mig ned og overvejet en logisk og overskuelig mappestruktur, så det måtte jeg i gang med. Nu er den heldigvis færdig og jeg kan mærke den fysiske lettelse, det er at vide, at jeg ved, hvor jeg har hvad og at jeg med lethed kan finde det frem på kort tid, ligesom jeg med lethed kan gemme nye fotos, for nu er der et system, der gør det nemt at udbygge vedligeholde fremover.

Her er en oversigt over resultatet:

Nu er jeg parat til at gå i krig med de fysiske billeder og pludselig dukker det fotos, der satte lavinen i gang, frem af tågerne.