Rejsedagbog - mandag 8/9 2008

Mandag morgen var jeg den første, der vågnede. Jeg havde kapret det soveværelse, der kun var til to til Niels og mig sæl med en grisset bagtanke, og dermed havde vi også udgang til altanen, så jeg lod kæresten sove, hentede min "morgenkaffe", fandt en bog frem og gik ud og satte mig i min kimono og nød at være fremme.

Solen skinnede allerede, himlen var klart blå og det var ret varmt, selv om vores altan lå i skygge det meste af dagen. Det var buldermørkt, da vi ankom aftenen før og nu kunne jeg pludselig se bjerge. Dét har jeg bare aldrig oplevet før, så jeg følte mig som et barn, der opdager og oplever verden for første gang. Ren jubel. Det var lige før, jeg havde vækket alle andre bare for at vise dem, hvad jeg havde "fundet". Og jeg fik ikke læst en stavelse i min bog.

Godt oppe ad formiddagen fik de andre (jeg delte lejlighed med mor, datteren og kæresten) også øjne og vi fik stablet noget morgenmad på benene og sad længe over den på altanen. Datteren og jeg gik efter morgenbrød og opdagede på vej derned, at der voksede bananpalmer op ad murene. Det var helt vildt. Og der var bananer på. Jeg var lige ved at slå rødder og glemme alt om morgenbrød, så jeg kunne sætte mig og kigge på dem resten af dagen. Nej, hvor er de flotte!

Datteren var mere benovet over den 'ferieflirt', hun mødte kort efter ved butikken. Det er ham, hun står med på billedet herunder.

Vi var også på stranden, der lå lige i nærheden. Der var selvfølgelig flere pools på hotellet, men bølgerne mod stranden var så højlydte, at man kunne høre det flere 100 meter væk, så jeg måtte bare ned og se dem. Jeg har aldrig set så høje bølger i virkeligheden og jeg måtte altså lige ud og stå i vandkanten sammen med datteren, så vi smed skoene, klamrede os til hinanden for det var en stenstrand, så den var ikke rar at gå på med bare fødder, og solen havde allerede organiseret noget mere "gulvvarme", end vi fandt behageligt.

Men det var vildt at stå der. Få meter fra strandkanten skiftede vandet farve fra grumset til dyb turkis og endnu længere ude til dybt havblåt. Datteren mente afgjort, hun lige måtte have et billede af kæresten og mig, så han smed sandalerne og krabbede ud til mig, vi stillede os med ryggen mod havet og Slam! så blev vi ramt af den største bølge, så vi var våde helt op i nakken. *LOL* Godt, det var så varmt, at man bare kunne soltørre.

Imens indtog Søster, hendes kæreste og ungerne poolen. Dér var også masser af hygge, trivsel og leg og yngsteniecen, der lige havde haft en grim oplevelse til svømning, fik hjælp af sin storesøster, der på en times tid havde fået hende til at glemme alt om vandskræk. Yngsteniecen levede hele ugen i og for sin badering og poolen. Hun opdagede i den grad sin indre vandhund.

Om aftenen tog vi på en lille taverna, der lå ret tæt på hotellet, men alligevel lidt afsides og den var åbenlyst ikke blevet "turistificeret". Retterne var enormt lækre, rigelige og lokale. Ikke noget med spaghetti bolognese her! Så vi fik et udvalg af lokale for- og hovedretter, nogle ekstra tallerkner og fik smagt på hinandens valg. Det var rigtig hyggeligt. Aftenen blev brugt på altanen med en flaske rødvin, men det blev ikke sent den aften. Jeg var mæt og brugt.