Rejsedagbog - onsdag 10/9 2008

Om onsdagen vågnede jeg til sædvanlig tid ved halv syv-syv-tiden. Jeg lå et pænt stykke tid og nød himlens dybblå farve og solen og fuglene, der var vågne og aktive samtidigt med, at jeg lod tankerne flyde som de selv ville. Vi var kommet ret sent i seng mor, Kæresten og jeg, for Kretas nattehimmel og en helt ny flaske Metaxa havde lokket os ud på svalegangen, hvor vi havde siddet og snakket til langt ud på de små timer, så vi følte os vist alle ret brugte. Metaxaen havde det nu værst, for den var simpelthen så brugt op, at der kun var den tomme flaske tilbage.


Udsigt fra vores altan. Poolen ligger lige nedenfor fotoets underkant.

En lokal sommerfugl på arbejde.

Lokalkolorit.


Nu var Kæresten også vågnet.... eller rettere: han havde også fået let åbne sprækker og var i lodret position, så vi fik stablet noget morgenmad på benene og fik lidt at spise. Jeg var nu hverken helt eller halvt udsovet, så da vi havde spist, tabte jeg mig selv på sengen igen og sov til et godt stykke oppe ad dagen. Der var både nattesøvn, der skulle indhentes og så er var det varmt nok til, at aktivitetsniveauet ikke kom i nærheden af hyperaktivitet. Dagen før havde nu også budt på så mange oplevelser og stimuli i Chania, at en dag til at fordøje ikke var uvelkommen.

Kæresten fedtede sig ind i solcreme, snuppede sin bog om strømningsmekanik og gik ned til poolen og kaprede en liggestol i skyggen. Der var han det meste af dagen. Datteren smed sig ved siden af mig og sov med og mor samlede sit malergrej og gik ud og dyrkede en bananpalme eller to. Senere gik hun en tur til Gerani og fandt til sin begejstring en del butikker med naturkosmetik og andet godt, der var baseret på den lokale olivenolie. Hun mente afgjort også, at det var der, vi skulle spise om aftenen, men da vi var trisset helt derind langs veje, der mildest talt var sundhedsudfordrende, var der ikke andet end 18 forskellige versioner af græske grillbarer, så Kæresten, Datteren og jeg stemte for at droppe dem som spisested. På Kreta er fortove kun noget, man bruger i byerne. Hvad dét angår, er det såmænd ikke så langt fra vores lokale veje ude på landet, men de lokale bilister bærer i sig en så stor tillid til deres egen reaktionsevne, at de hverken sætter deres efter dansk standard meget ’effektive’ tempo ned eller løber nogen risiko for at komme for langt over i den modsatte vejbane bare fordi der trisser en håndfuld turister rundt i gadebilledet. Det gav ferien et element af spænding, der stiller finalen i ’X-factor’ helt i skyggen.

Udsigten mod vejen.

Resten af dagen gik med at prøve at læse i en bog, hvilket ikke gik ret godt, min koncentration var bare ikke tilstede, så Datteren og jeg dalrede lidt rundt uden at lave det store. Vi var udøvede væren i nuet på et niveau, der kunne gøre en hvilken som helst zen-master grøn af misundelse og hyggede med at drive rund og se på bananpalmer og snakke med den lille sorte hotelkat, der var meget social.

På stranden.

En smagsoplevelse.


Om aftenen tog vi på en nærliggende restaurant, der nu ikke var imponerende. Der var heller ikke andet end turister og en håndfuld forslugne katte der, så menukortet var derefter. Det var noget skuffende, for vi var ved at have vænnet os til at finde små steder, der ikke udelukkende baserede serveringen på turister, men her var der udelukkende ’mad hjemmefra’ at vælge imellem. Det havde ellers set rigtig meget ’autentisk’ – så autentisk, som man nu kan gøre sig forhåbninger om et stenkast fra et Blue Village hotel - godt og hyggeligt ud fra vejen, men vi fik noget at spise, blev mætte og kom heller ikke helt fra at dele vores mad med et par små missekræ, der hærgede i gulvhøjde udendøre.

I øvrigt er det en oplevelse at spise ude på Kreta, man kan nemlig dele sin mad med de andre i selskabet på den måde, at vi hver især bestilte en hovedret eller et par forretter og bad om nogle ekstra tallerkner. Det kunne snildt resultere i en ’platte’ som denne, der både indeholder vegetarpizza, græsk bondesalat, fyldte vinblade, tzaziki og souvlaki. Det giver en helt anden oplevelse både fordi man får langt flere smagsoplevelser og fordi det på en eller anden måde er meget mere socialt, når man på den måde deler med hinanden.